I går skete så det som bare ikke måtte ske. Efter 15 måneder på stand by vendte min menstruation tilbage. Jeg vidste jo egentlig godt at det ville ske en dag, jeg ved jo godt, at jeg har taget enormt meget på, men jeg har levet i benægtelse af, at jeg var blevet SÅ fed.

Jeg fik et ædeflip, kastede op, der kom blod med op, ikke meget, men det var der.

HVAD SKER DER??? I min verden skal blod forlade kroppen fra armen, hverken ud a munden eller der nede fra. Det var simpelthen forkert.

Mens jeg var indlagt sagde jeg at jeg ville tage piller når/hvis min menstruation vendte tilbage. Jeg fik at vide at jeg var dum, når noget så naturligt betød så meget. Jeg havde ikke lyst til at blive set som dum, så i stedet skar jeg mig, men kniven var sløv, så jeg skar ikke så dybt. Det blødte til gengæld rigtig meget, og jeg kunne ikke finde min rulle med englehud, så jeg måtte ringe til aftenvagten. Det var en jeg ikke kendte, så jeg ville bare have hende til at gå.

Hun gik. Jeg kunne slet ikke overskue det hele." Jeg er fed, FED, FED, FED. Jeg er også nød til at købe bind og tamponer, jeg har kun nogen, fordi jeg tilfældigvis fik en prøvepakke i et dameblad. Hvordan skal jeg holde styr på det hele, jeg har ikke længere nogen kalender. Pis, og jeg var ellers ved ikke længere at få kvalme ved synet af mit spejlbillede".

Jeg fandt mine Panodiler frem. Det ringede på døren. Uden at tænke lukkede jeg op. Det var den studerende, der havde fundet nogle strips så jeg kunne blive lappet ordenligt. Bag efter satte hun sig og talte med mig, eller rettere talte til mig, for jeg sad krøllet sammen på en stol og nægtede at tale. Jeg ville have hende til at gå, så jeg kunne tage piller. Jeg ville have hende til at blive, jeg ikke behøvede at være alene. Hun havde en aftale med en anden beboer, så hun gik, men før da opdagede hun pillerne, som hun tog med sig.

Alene, uden Panodiler og uden en ordenlig kniv. Overvejede at finde et apotek, men jeg kunne ikke overskue at tage overtøj på, og jeg kunne ikke forstille mig, at en farmaceut ved sine fulde fem ville sælge et glas Panodiler til en tudbrølende tøs. Overvejede Alopam, enten som PN eller som overdosis, men jeg ville ikke sove. Jeg fortjente at have det så modbydeligt som muligt.

Sad lammet i mørket. Hver gang døren til kontoret gik, håbede jeg at de ville komme ned til mig, men den studerende skulle gå tur med A, og Farmer var nede for at skifte A's el-pære. "Fedt, A's el-pære er vigtigere end mig. Hold nu kæft. Hvem fanden tror du du er? Droningen af Saba? DU fik chancen for at tale med pædagogerne, du fik faktisk to, men DU valgte at lade dem passere. Det er IKKE verden der er uretfærdig, det er DIG der er besværlig".

Til sidst faldt jeg i søvn.