Det hele ramlede igen igen. Jeg er ked af det hele tiden og får hverken læst eller ordnet praktiske gøremål.
På det selvforståelseskursus, jeg er blevet sendt på, er det let nok at snakke om, hvordan mit handicap gør det sværere for mig at rydde op, men når jeg kommer hjem er der bare ting overalt, som jeg på en eller anden måde er nød til at forholde mig til, og det dræner mig for energi. I flere dage sad jeg med min kontaktperson og tudede fordi jeg er så doven at jeg ikke kan tage mig sammen og få ryttet op, gjort rent og vasket tøj. Jeg havde besluttet mig for at tage hjem til min far for at komme VÆK fra det hele, men hun overtalte mig til at give hende lov til at ordne min lejlighed mens jeg er væk. Det er pinligt, at jeg ikke kan selv.