Jeg er træt af...
... at være så træt i hovedet hele tiden.
... at være så hypersensitiv.
... konstant at føe mig ydmyget (med eller uden grund).
... at blive lappet sjusket sammen, når jeg har skåret mig, fordi jeg ikke er mere værd end det.
... at min blotte tilstedværelse lader til at være en personlig fornærmelse mod nogle personer.
... at vigtige spørgsmål helst skal stilles på gangen eller i køkkenet og helst når der er en anden patient i nærheden.
... at personalet bliver irriterede over at jeg ikke vil besvare de ovennævnte spørgsmål.
... ikke at kunne formulere mig så de kan forstå mig.
... at være en andenrangspatient fordi min hoveddiagnose (Aspergers syndrom) ikke hører til under psykiatrien, men under handicap.
... at være sådan en Tudemarie.
... ikke at kunne overskue selv helt simple opgaver.
... at være fornærmet over ikke at blive forkælet.
... ikke at turde sige sandheden når jeg fx føler mig ydmyget.
... når personalet virker fuldstændigt ligeglade med hvad jeg gør selvom det er noget jeg ikke må.
... at de tit hellere vil bruge 20 min på at hente beroligende piller til mig end de vil bruge 10 min på at tale mig til ro.
... at jeg ikke kan smile høfligt uden at de tror jeg har det fantastisk.
... at være forkert ligegyldigt hvilken kasse de i tidens løb har prøvet at proppe mig i (ikke rigtig normal, ikke rigtig depressiv, ikke rigtig selvskadende, ikke rigtig spiseforstyrret, ikke rigtig asperger, der er altid noget der ikke helt passer)