Jeg er i Belgien folkens! Jeg passer et par tvillinger ved navn Melina og Edith de er 4 snart 5 år. Det er sværer end man lige tror at komme ind på livet af to så sammenspiste piger. De har jo altid hinanden så er det ellers ligegyldigt hvad resten af verdenen laver. De prøver også konstant at bestemme over mig - men jeg har planer om at lære dem at det går meget lettere med et "be om" end et "Gør så!".
I går mødte jeg de andre danske au-pairs hernede og prøsten Kim (der mere ligner en djøvel end en prøst). Kim er meget fed og holdt som ungdomssekretær en lang tale om hvad det at være au-pair egentlig handlede om. Man måtte opretholde sine løfter og være fleksibel. Han vidste af mange af os syntedes at familierne garanteret opdragede deres "snotforkælede møgunger" på en forkertmåde og at belgierne var nogle mærkelige mennesker - og det var godt han ligesom log os vide at sådan havde vi det alle sammen. Jeg selv synes det værste er maden. Pia er halvt vegetar mens jeg er fuldtendt kødæder og savner min sovs og mors gode pandekager som jeg heller ikke må lave. Jeg kan ikke finde ud af hvad jeg så skal lave til familien. Stakkels piger - det at være vegetar er noget af det mest ensformige jeg længe har oplevet. Pia spiser dog kalkun og kylling - men jeg savner altså mine frikadeller (som hun også talte mig fra at lave af kalkunkød da hun påstod at man ikke kunne få hakket kalkun hernede; men hvad var det lige der lå i køledisken da jeg var ude og handle?).
Nåja, jeg prøver at leve af kalkun og ost.