Jeg kan godt lide en gang imellem at gøre status over de forskellige områder af mit liv...

Bolig:
Efter for ca en måned siden, at have skrevet mig op som aktivt søgende i den lokale Boligforening, er jeg allerede blevet tilbudt en bolig. Den er noget mindre (85 m2) end min nuværende (135 m2) men dermed også en del billigere. Og jeg mener, når vi kunne finde ud af at bo på 50 m2, kan det nok sagtens hænge sammen med 85 m2. Der står på deres hjemmeside, at der er 13-19 års venteliste på de boliger, og jeg har kun være medlem i 4 år, så havde ikke regnet med at få et tilbud så hurtigt efter jeg meldte mig som aktivt søgende.
Det kommer så igen til at betyde, at børnene pludselig kommer tæt på deres legekammerater, i stedet for nu, hvor vi bo en halv times gang fra nærmeste legekammerat, og de er afhængig af mig og at jeg har tid til at køre dem.
Drømme, drømme... Der er 14 foran mig, men Cathrine (som faktisk er nabo, til den lejlighed vi skal kigge på) fra mit arbejde siger, at sidst der var en lejlighed ledig, var der rigtig mange der takkede nej, og de var langt nede på listen, dem der fik den. Så sagde hun også (hvilket jeg ikke har det super-fantastisk med), at hvis ikke jeg får denne lejlighed, så bliver der snart en ny ledig, fordi genboen er dødsyg af kræft og næppe holder julen ud... Det er jo naturligvis et faktum at den snart bliver ledig, og at nogen skal have den bagefter, men jeg bryder mig ikke om, hvis jeg ikke får denne lejlighed, at skulle tænke: "Skidt pyt med det, hende den anden dør snart alligevel, så kan jeg bare få hendes..."
Selve det at skulle bo i et hus efter en der er død, har jeg det vist ganske afslappet med... Der er jo mange steder hvor folk er døde, og jeg har aldrig mærket, fornemmet eller følt nogen form for ånder, spøgelser eller genfærd... Men jeg kan huske dengang min mormor døde... Det var lige omkring julen 2001, og hun havde haft et lille bordjuletræ af plastik stående på sit værelse. Det fik Lucas, der dengang var næsten 2 år, ind på sit værelse. Pludselig kunne jeg ikke få ham til at sove om aftenen han græd og græd, og pegede på noget jeg ikke kunne finde ud af hvad var... Indtil jeg prøvede at fjerne juletræet... Hvad der var ved juletræet skal jeg ikke kunne sige, det kan jo være han bare synes det var dumt. Men måske så/fornemmede han en energi jeg ikke mærkede noget til...??
Nå, hvor kom jeg fra...? Jo, imorgen skal jeg så ned og se på den lejlighed... Det bliver rigtig spændende... Om ikke andet, så for at få et billede af, hvordan de ser ud...

Job:
Wehuu!
...Ikke at det er noget vanvittigt stort, men alligevel lidt spændende...:
Min leder kom hen til mig igår, og spurgte om jeg havde lyst til at være superbruger når vi skulle have børnehavens hjemmeside op at køre... Så jeg skal på kurser, og så vidt jeg forstod også hjælpe andre institutioner med at få deres hjemmeside op at køre... Det bliver sjovt... Også at der sker noget andet end bare den almindelig trummerum.
Og måske følger der et lille løntrin med... Selvom jeg ikke vil have for høje forhåbninger - synes jeg har hørt ud af ørekrogen, at andre før mig har været på kurser og lært en masse og dermed fået mere ansvar - bare for deres fornøjelses skyld - altså uden ekstra løntrin...
Nå, men om ikke andet så giver det mig i hvert fald også netop mere viden indenfor et område jeg langt fra er ekspert på, men som jeg dog synes er sjovt.
Og så var det da dejligt at blive valgt ud, som den der fik tilbuddet først :D

Sundhed og krop:
Uden at gøre noget særligt for det, synes jeg, at jeg er begyndt at spise lidt sundere... Ikke så meget kage og slik og dets lige. Har skåret så meget ned på kaffen, at jeg nu kun må give mig selv to kopper på en uge... og så skal det endda gå højt... Det er svært, for jeg kan godt se at jeg virkelig har lært at elske kaffe... da jeg i mandags tog ugens første (og indtil videre også sidste) kop, blev jeg ligesom hensat til en eller anden salig følelse af at være kommet hjem :P Den slags lægger man ikke mærke til før man kommer dertil at man savner det... Jeg gjorde i hvert fald ikke... Jeg drak det bare. Årsagen er at jeg fandt ud af at det er kaffe, der har givet mig alle de bumser, der har plaget mig det sidste halve år. Jeg besluttede mig for at skære ned på kaffen og efter en uge så jeg, at min hud var meget pænere end den har været i lang tid... Så prøvede jeg forsøgsvis at drikke lige så meget som jeg plejede, og vupti eksploderede min hud... Så ikke mere kaffe end at jeg lige når at føle mig hjemme en lille gang i mellem ;)
Motion får jeg ikke for meget af, men nu skal min Jakob-bil snart til syn, og med mindre den rare far fra min børnehave som har hjulpet mig lidt med billen, når at finde en ny baghjulstabilisator (hvis det var det den hed - den anden er ved at ruste op fra inderst til yderst) inden da, så kan jeg jo være tvunget til at begynde at tage cyklen igen... Og får jeg den lejlighed jeg skal kigge på imorgen, så bliver det pludselig også meget lettere at klare sig uden bil. Selvom jeg kommer til at græde snot over Jakob, den dag jeg må skille mig af med ham... Han er en god bil.

Økonomi:
Jaaa... Er så glad for at camilla 'tvang' mig til at lave den budgetkonto... Uanset hvor meget lavvande der er på kontoen, ved jeg altid, at der er penge til regninger og faste udgifter på budgetkontoen... Det er virkelig en tung brkymringssten, der falder fra mit hjerte. OG!!! Derudover er der ikke lavvande for tiden... Jeg svømmer ikke i penge, men jeg har i hvert fald råd til dagen og vejen, og det er dejligt at kunne købe ind, uden at skulle gå og tælle på fingrene, og krydse fingre for at den accepterer hver gang jeg kører kortet... Så der er det også positivt.

Skrivning:
Ville godt skrive en hel del mere end jeg gør... Men det er ikke en dårlig samvittighed der hænger over mig som det nogengange kan være... Jeg får skrevet af og til, og jeg hygge rmig med det, og tror (for Gud ved hvilken gang, at det nok skal blive færdigt med tiden).

Læsning:
Er faldet over to tidsrøvere for tiden... Det er forfærdeligt... Nu har jeg i laaaaaaang tid gået og ikke rigtig fundet noget at læse, der ligesom fangede min interesse over en længere periode, og har i det sidste 1½-2 år ikke rigtig haft noget at læse - ikke noget der kunne holde mig vågen om natten, og få mig til at glemme både tøjvask og morgen middag og aftensamd :P
Men altså... Først præsenterede Lene mig for Sagaen om isfolket... En lille serie på 47 bøger (mener jeg)... De er en sjov ting. Sproget er meget, synes jeg, letlæseligt, som var de skrevet til børn. Og så er det talte sprog, på trods af at serien tager sin begyndelse i 1500-tallet, meget dagligdagsagtigt... Men ser man lige bort fra det, så er de absolut fangende. Nogle afdem mere end andre (3, 5, 10, 11 og 12 er mine farvoritter indtilvidere). I fredags blev jeg færdig med 9'eren, som jeg ikke var videre fascineret af, og kastede mig så over 10'eren, som jeg ikke slap før kl. 7 lørdag morgen, da børnene vågnede... 12'eren blev jeg færdig med mandag eftermiddag. Endnu et bevis på at tid ikke er noget man har, men noget man ta'r. Normalt ville jeg jo påstå, t jeg ikke har tid til at læse tre bøger på én weekend, men på en eller anden måde lykkedes det mig jo.
Sideløbende er jeg så blevet præsenteret for Stieg Larssons tre bøger (både fra arbejdet og af min mor), som jo er noget helt andet, men også rigtig gode! Jeg er igang med 2'eren nu. De er lidt tungere at komme igennem, og ikke noget jeg er god til at koncentrere mig om at læse som aftenlæsning, men bestemt fangende...
Det er så dejligt at have noget at læse igen... Som barn læste jeg jo konstant, og har faktisk savnet et rigtig meget, det dér med bare at sidde opslugt i sin egen (eller rettere bogens) verden, og lukke alt andet ude... Det er hyggeligt :)

Ved ikke om der er noget der mangler til min lille status, men nu vælger jeg i hvert fald og stoppe... Bo savner mig henne i sofaen... Og det gør min bog også ;)

Michala