For første gang i laaaange laaange tider.... nok siden vi sluttede..... havde jeg i nat en dejlig drøm om J. Den var uskyldig og rar. Jeg drømte, at vi på en eller anden måde var på tur sammen med vores venner. Vi sad tæt i bilen, og han kunne slet ikke holde fingrene fra mig, men jeg afviste ham. Ikke for altid, men i øjeblikket. Det føltes selvsikkert og rart, og det var utroligt dejligt at have ham så tæt på.

Da jeg stod i badet for ti min. siden tænkte jeg, at den optræden måske slet ikke var J's. Men en andens, fyr, der ligger syg ude hos sig selv og ikke har lyst til besøg. Jeg har endnu aldrig drømt om fyr. Måske drømte jeg heller aldrig om J, før det var forbi?

I drømmen var det J. Jeg er også ligeglad. Det var bare en drøm.... den var uskyldig og dejlig og gik på en eller anden måde længere tilbage end til det dårlige. Den gik tilbage til den fantastisk fornemmelse jeg havde med ham i aå mange år før (i glimt - shyyy I know it - det var hele tiden noget rod).

Stod og kiggede mig i spejlet og tænker, at jeg dengang var en ung og sød pige. Idag er jeg en matrone, der kan lægge arm med alle..... på arbejdet kommer jeg til at sige hårde ting til folk... ikke vores egen stab men andre. Jeg ser - ikke overraskende - en del ældre ud.... Jeg lever et andet liv. Tiden er gået. Det er mærkeligt.

Da jeg begyndte at skrive herinde, kan jeg huske at en sagde til mig, at hun også havde en historie, der lå pakket ind som en lille perle i hende.

Jeg har mere billledet af en stor støvbold, der får lov at lige uberørt under sengen.... Men men, forandring :) Og ved I hvad? Om en måned skal sengen flyttes. Jeg skal skrive under på lørdag.