Weekenden har vendt mig rundt. Blev pludselig træt af mig selv og alt mit brok. Har ret tydeligt sagt på job, en opgave jeg gerne vil have og fået den. Jeg får nok travlt... men jeg glæder mig til den. Det betyder noget. Og jeg skal i denne uge flere gange ud af huset. Det er jo der skoen trykker mest. Jeg vil ud under åben himmel.

Weekenden - en fest. En smuk italiener, der insisterede på at holde mig i hånden. Og mig, der utroligt nøgternt sad og overvejede for og imod, mens manden troede jeg var genert (måske var jeg). Endte naturligvis med konklusionen, at jeg kun lever en gang. Det er jo mig, mig som har forvandlet mig, vi taler om. Og det var heldigvis et valg fuld at søde ord, og dejlige oplevelser. En morgen med sol og følelsen af at det er alting værd at vågne. Jeg savner at vågne sådan. 'When in Rome', hvor jeg i øvrigt aldrig har været. Nu er der en, der ville have mit nummer, der bor der. Det synes jeg er en rar tanke. Gid jeg ikke var så nøgtern. Men jeg ønsker ALDRIG mere at begrænse mig til smertefulde hede telefonsamtaler, når man kan ligge i ske og leve oplevelser og planlægge udflugter imorgen sammen. Får helt ondt i maven af at tænke over mine lange perioder med J - kors hvor var det spild af liv. Og i øvrigt var italieneren en alt for køn fløde-dreng med smukke øjne, jeg ikke helt kan tage seriøst.... Tænk at man kan holde skønhed imod folk.

->

Jeg gør alt alt alt hvad jeg kan, for at få det der problem i bestyrelsen til at falde på plads. Det optager 'knudekapacitet' i maven. Og gør mig nervøs. Vil så gerne have at det falder på plads snart.

->

Er nervøs - har ikke haft menstruation i nu 2 mdr. ud over lige en lille plet for en måned siden. Har taget graviditetstest. Og der er ikke noget. Og det tror jeg faktisk heller ikke på... føler ikke forandringer på den måde. Tror det har noget med en P-ring at gøre. Jeg har fulgt alle udstukne retningslinier.... Men det er irriterende! Hvert andet øjeblik tror jeg jeg er gold, det næste gravid... Gid den kommer nu i denne uge. Det skal den ifølge skema og kemi. Ellers må jeg jo gå til læge. (Gider ikke).

Nogle gange synes jeg det er snyd, at være kvinde. At føle sig trashy, fordi man kysser lidt rundt og samtidig få angst for at være gravid og gold. Og man må ikke have lyst til at få børn, og man må samtidig heller ikke være gold, for alle drenge går naturligvis med en lille far i maven. Skjult, bevarres - men det er dog i sidste ende beviset på deres manddom. Kender kun min ven af alle mænd, der helt eksplicit sagde at det næste han ville var kone og børn. Og jeg er i øvrigt heller ikke bedre selv. Jeg har jo heller ikke styrke til at sige, at det er det jeg vil. Fordi jeg ikke ved det. Ikke føler det stærkt nok. (Flot frøken - du fylder 35 om lidt og tager langsomt og latterligt uvidende et valg, der vil følge dig resten af livet).

->

Afsted til sites og nyheder og den pulserende online verden - fra den navlepillende ditto.