Jeg finder konstant på undskyldninger for, at løbe fra min opvask. Nu tror jeg egentlig bare det har udviklet sig til et ”undgåelses-moment” i sig selv. ALT andet bliver pludselig meget mere vigtigt at få ordnet…selv den tårnhøje papirbunke og LOKUMMET har jeg brugt som undvigelse.

Min elektroniske dagbog! Perfekt…

Pladder-regnen bliver ved. Jeg skal på gaden om små to timer, har ingen paraply, intet regntøj og skal mødes med en veninde på en restaurant.
Hold da op…det bliver godt (sundt) at komme lidt ud. Jeg har holdt mig fra alle siden søndag aften.

Disse dage har været præget af meeeeeget dybsindig undren og spekulation. Puhh hvor jeg har taget mig en tur ”indad”, tænkt, skrevet, funderet, været kritisk…intellektet er blevet plejet (eller måske forpurret?) og minsandten om jeg ikke fik begyndt mit lille astrologi-projekt! Forrygende…
Dybsindigheden har dog været knapt så opløftende….DYB…DYBT…NEDAAAAAD. Brummende dybsindig! Min rynke i panden – som jeg ifølge min moar er blevet født med – har sgu nærmest sat sig fast.

Men så står jeg foran min wc-kumme. Først var det egentlig kun vasken som skulle ha’ en tur inden jeg skulle i bad, men de lyserøde gummihandsker var på, såå….Ja der stod jeg og følte mig farlig effektiv. NU SKULLE DER RYDDES OP (havde jo alligevel været i gang hele ugen på et mere mentalt plan)!!!

Jeg kan huske fra mit tidligere job som rengørings-tøs, at den bedste måde at rengøre en wc-kumme, er ved at (spids nu ører) tage wc-børsten og skubbe alt vandet ned i røret. Så bliver kummen dejlig fri og lige til at skubbe løs på.
Ok…det gør jeg. Det første der sker, er at min hårelastik tager springet ned i kummen og alt mit hår vælter ned i hoved på mig. Jo, jeg bliver nok allerede der en anelse utålmodig og måske får jeg ”skubbet” for hårdt – who knows? – men i hvert fald står en søjle af rengørings-wc-vand lige op i fjæset på mig. Helt ude af kontrol og med en reaktion som var jeg blevet fornærmet, hamrer jeg børsten endnu hårdere ned i afløbet. Jeg ved ikke HVAD jeg havde regnet med ville komme ud af den handling, men afløbet giver igen og denne gang med mere styrke og mængde. Hysterisk skubber og skubber jeg vandet tilbage, med hår i hele femøren og pladdervåd af kaskader af wc-vand som mellem mine skub vælter op af kummen.

Jeg stopper…og bliver befriet.

Pludselig ser jeg mig selv stå der…med lyserøde gummihandsker, uden noget tøj på (ja sådan er jeg inden jeg skal i bad) og sølet ind i wc-vand! Jeg griner! JEG GRINER…af mig selv og det var pragtfuldt. Jeg blev befriet af dybsindighedens dystre lodder og grinede af mig selv for det nøgne og våde menneske jeg er…

Jeg er parat. Jeg vil gerne udenfor. Jeg vil gerne ud og spise med min veninde. Jeg glæder mig. Jeg er lettet.

Når livet og tilværelsen føles allermest kompleks og indviklet…når spekulationerne tynger og glæden føles langt væk…så fat din lokumsbørste og gå i kødet på dit afløb. DET vil give DIG AFLØB for alt lige fra aggression til glæde!

Hold kæææææææfte en gang…ja jeg fristes til at sige BULLSHIT, men så bliver det vist også lidt for ironisk.

Arhhh, nu kalder opvasken.