For 3 (?) år siden fik jeg i julegave (fødselsdagsgave??) af Bo et par "gamle damer"...
To høje glasrørsvaser, og to glasfyrfadsstager. Fyrfadsstagerne passer som låg på glasrørerne, og ligner så lidt en gammeldame-hat :)
(Jeg har så selv tilføjet klistermærkeøjne).
De skulle så bruges til at spare penge i til nogle af de lidt dyrere ting, jeg ønsker mig (og har ønsket mig de sidste ti år). Som feks. en håndlæsning (jeg fik så en hel håndfuld penge til min fødselsdag, som dækkede en håndlæsning).
Fra start af havde jeg tænkt mig, at jeg ville spare sammen til en regression til et tidligere liv. Mest af alt af nysgerrighed, men også fordi jeg tror at en del af de ting jeg slås med i dette liv, måske kunne sættes lidt i perspektiv ved at gå tilbage.
Men ak... De gamle damers skæbne har været sørgelig... I starten var jeg rigtig god til at holde de penge der røg deri adskilt fra den daglige økonomi (både i form af pengegaver, men også i form af overskudspenge hist og her). Men så røg jeg jo ind i en skidt periode, hvor jeg kun havde råd til at købe aftensmad, fordi det var december, og jeg derfor havde fået et gavekort af kirken til den lokale købmand. Og på det tidspunkt betød mad, og julegaver til børnene altså lidt mere end en regression... Så de stakkels damer blev tømt for alt indhold... Og på det tidspunkt var der i hvert fald 800 kr i dem... hvis ikke også mere??
Sidenhen har jeg så igen begyndt at fylde dem op... Men når først der én gang er taget hul på den dér med at gå i "de gamle damer" når man har brug for penge, så bliver man let ved... Jeg gør i hvert fald. Det værste er, at det ikke kun gælder når jeg rent faktisk mangler penge... Det er ligeså meget for bare at få kontanter... Når feks. ungerne skal have lommepenge... Eller når man lige skal bruge 20 kr til en busbillet... Eller lign... Så de er nærmere blevet til en kontantbeholder, end til det de egentlig var beregnet til.
(Da vi i efterårsferien var inde og se "Op", kom jeg sådan til at smile, ved at se denopsparingskrukke ægteparret i startfilmen havde til deres rejse, som der gang på gang blev slået hul på til det ene eller det andet praktiske formål.)
Nu er situationen den, at jeg helt bestemt mener, at jeg i tidens løb må have sparet op til hvad en regression koster (og mere endnu), så selvom pengene ikke fysisk ligger i sparedamerne, så har jeg nu tilladelse til at tage den regression... Og da der heldigvis også nu er et fint plus på min konto, er tiden inde...
Har fundet én, der er uddannet af Rud Grandt, og som bor ret tæt på mig... Så nu er det bare at bestille tid (koordineret med Bo, der selvfølgelig skal tage sig af Erik imens).

Det bliver spændende...