Kære Dagbog :-)

Argh, så kom skoletrætheden igen op i knægten, og han har ikke været i skole de sidste 2-3 uger, men i stedet været hos en kammerat. Sådan noget går selvfølgelig ikke ubemærket hen, og i dag har vi så været til møde på skolen, for at finde ud af hvad og om man kunne gøre noget.

Det viste sig at være et udslusningsmøde pga. noget sønnike havde udtalt til skolen i fredags, hvor han selv kort var til et møde.

At det ligefrem var et udslusningsmøde, kom godt nok bag på mig, for udslusning er jo det samme som: Ud af klappen…

Vi snakkede så om Teknisk Skole i stedet for, for han vil gerne være elektriker.
Her havde jeg selv forinden haft en stærk tvivl, for magtede han ikke en 10. klasse, hvordan så et sted, hvor niveauet var højere?

Ham vi var til møde hos fortæller så, at det ikke var noget jeg skulle tænke på, for hvor 10. klasse var ren boglig orienteret, så var det andet mere baseret på at bruge hænderne, og måske netop det som kunne være sønnikes redning.

Det snakkede vi så lidt frem og tilbage om alle 3, men pludselig siger sønnike, at han havde siddet og tænkt og tænkt, og nu var nået til den konklusion, at han faktisk hellere ville fortsætte i 10. klasse.

Den chance var skolen heldigvis klar til at give ham, selvfølgelig under forudsætning af, at han så også mødte op til timerne.
Udebliver han bare 1 gang uden at meddele grunden til skolen, så er det ud af klappen.
Det var knægten indforstået med, og selv var jeg glad for hans valg, som jeg inderligt håber han så også gennemfører.

Jeg kan kun råde og vejlede. Kræve kan jeg også, men hører han efter? Næppe, men valget og hans fremtid ligger i hans egne hænder. Alt jeg kan er at råde, støtte og bakke ham op.

Krydser fingre for ham.