Er glad for at være herovre, omend at vejret ikke er værd at nævne.

Men.....
Ja, for jeg har et men, et af de ubehagelige.
Jeg er igang med at se i øjnene hvad jeg kan og ikke kan mere.
Ved at jeg ikke har mine hjælpemidler på samme niveau, og min dag er anderledes så kommer der mange ting frem.

Når man knapt nok kan stå på benene med krykker, så er et toiletbesøg ved at slå en ned. (prøv selv ;))

I tankerne har jeg opgivet utroligt mange gange, og det vil jeg sådan set ikke :(
Men jeg vil heller ikke tage hjem med mic på søndag, såhh....

Nå, nu skinner solen da et øjeblik.
Jeg vil lukke munden herinde igen.