Jeg er ved at gå i spåner , mit hjerte er ved at sprænges i tusien stykker , tårene kommer bare helt uhæmmet, og jeg er vred , jeg er skuffet , jeg er ulykkelig .
For jeg er ved at sidste Thomas pga af hans sygdom , hans depresion.
Han har været her det meste af tiden de sidste 7 mrd , og jeg har gang på gang appeleret til ham om at jeg havde brug for tid for mig selv , men også fordi jeg er alene mor , og det offentelige kan komme gevaldig efter mig.
og jeg opfordrede ham til bare en dag eller to at være hos sig selv , prøvede at få ham til at forstå , hvor sværet det kan være at man fra den ene dag er alene og skal klare tingen selv havde sine egne rutiner , pludselig skal ændre det , tage hensyn , delagtigør en i de valg man tager , hvor svært det er at ændre på de ting man har som jeg gjort gennem de sidste to år før hans tid , det tager tid ..også følelses messig at skulle være på 24 timer i døgnet .
Første gang endte det i stort skænderie , hvad kom bag på mig trode han ville mig det bedste , og ville havde forståelse for mine behov , men nej jeg tog fejl , han ville være her sammen med os sammen med mig , for han kunne for intet i verden undvære mig .
Men han forstod med tiden at , der var noget rigtig i det jeg havde sagt og tog dage om ugen var han hos sig selv .
Det har kørt op og ned med ham , og han har det rigtig skidt , med selvmords tanker og alverdens andre ting .
Pludselig vender han , jo han vil os gerne bare ikke de næste par mrd , han vil ikke miste os , men vil være sig selv , jeg ved ikke hvad jeg skal tro , den ene dag er han kærlig og omsorgs fuld , den næste dag ønsker han os ikke mere .
jeg finder ud af han skjult for mif er ved at flytte sine ting sådan lidt af gangen , han er her sover her hygger og leger med ungerne , får kys kram og elskov, for næste dag at fjerne hans ting i tavshed som en tyv i natten , ja det er hans ting selvføldig skal han havde dem.
men jeg tænker bare
Er han endnu en af de kojon agtige mænd der ikke har mand nok i sig til at sige stop og sige fra .
Har han bare brugt mig / Os ..som hans lille hotel hvor han kunne få omsorg kærlighed nærvær og når det bliver for meget lister man ud af døren som en tyv i natten ...jeg har lyst til at skrige højt lyst til at ringe ham på skælde ham ud slå ham , for var det så bare mig det gik ud over ja så skulle jeg nok klare det , men det er også mine børn .
ja jeg ved det jeg har også et medansvar , jeg har gjort ham en del af mine børns liv også ..jeg ved det , og det skal jeg leve med at jeg trækker dem gennem dette .
De elsker Thomas så meget , han har været som en far for dem , de ser op til ham de respekter ham , og vil for alt i verden ikke miste ham , og det er måske det der netop lige nu er ved at ske .
Jeg har ingen tvivl om at jeg elsker Thomas fra det dybeste i mit hjerte , elleres havde jeg ikke holdt ud de sidste 5 md med hans depresion , og alt hvad det har bragt med sig at sorger og bekymmeringer . Jeg har gået time efter time og være bange for om han evt kunne finde på at gøre skade på sig selv , jeg har grædt sammen med ham nå han synde det hele var for svær jeg har bakket ham op hjulpet , givet ham plads , jeg har ladet ham blive en del af min liv min familie , og hvad får jeg nu ?
Hvor er jeg dum , hvorfor har jeg ikke kunne se det . hvorfor forelsker jeg mig i de komplicerete mænd der ikke har styr på deres liv .
Jeg ved ikke om jeg er købt eller solgt , jeg ved ikke om han er væk i morgen eller i næste ugen og det er ved at rive mig i små stykker .
tapper mig for alt min energi , og jeg sover ikke , jeg græder så snart jeg er alene .
Det enste jeg bare gerne vil er at elske ham tro på ham når han siger han også elsker mig , jeg vil bare være der for ham ...
men jeg ved ikke hvor han er i mit liv længer om han er i mit liv længer !!

RosenQ