Så er denne pinse ved at være slut. Det er været en dejlig pinse. Vejret har været godt det meste af tiden, men jeg skal da lige mene, at vi fik uvejr sidst på eftermiddagen i går. Vi sad trygt og godt nede i båden, som lå forsvarligt fortøjret til en bådebro. Min mand har selv bygget ny overbygning på båden og jeg kan da rolig sige, at han bestod sin prøve som handymand med kryds og bolle og slange. Det var meget lidt vand, der trængte ind i båden under skybruddet. Der var ellers gang i uvejret med kuling, skybrud, lyn og torden og hilmen næsten hel sort. Vi valgte at spise i båden, da uvejret var forbi. Vi havde ellers talt om at grille, men havde alligevel ikke rigtig lyst. Senere på aftenen blev der det fineste vejr. Det var helt vindstille og havblik på vandet og Anne var ude og ro en tur i sin jolle med vores hund Sille, som gast.

Det var de oprindelige planer, at vi ville have været afsted allerede i fredags, men så blev det hele lidt forjaget. Istedet valgte vi at blive hjemme og holde grillaften sammen med Jacob og hans kæreste Mathilde og Anne og hendes veninde Sarah. Det var smadderhyggeligt - også det at sidde sammen med børnene og få en god og fortrolig snak med dem. Disse øjeblikke nyder jeg. Det er bare så herligt, når de unge mennesker har tid og lyst til et fællesskab sammen med os - "de gamle". Lørdag formiddag kørte vi så Anne ind til en veninde i Ribe og fortsatte ud til båden. Jacob og Mathilde kørte til Silkeborg.

Nu er vi så hjemme igen. Jeg har sat mig her ved min pc´er. Her slapper jeg så fint af, får læst en masse og skrevet og tiden går så hurtig.
Jeg er begyndt at få en del respons på mine forskellige dagbogtekster og det glæder mig usigeligt meget. Jeg svarer dem igen - har dog et par stykker hængende, som jeg mangler at svare - hmm. Det er nu dejligt, at få søde og varme hilsener fra folk, som jeg endnu ikke kender, men som måske bliver til venner for livet. Det giver også mod på, at fortsætte med at skrive hist og pist. Bl.a. i dagbogen her. Og det giver en god selvværd.
Den eneste ulempe ved det er, at jeg forsømmer min dagbog i bogform. Min dagbog, som jeg har skrevet i hver dag i 13 år. Den har jeg svigtet til fordel for den elektroniske. Det kan godt være, at jeg skulle begynde at skrive i den anden igen, omend ikke for andet, så for at holde min skrift ved lige.

Vi var hjemme ved 13-tiden i dag. Resten af dagen tullede vi bare rundt. Jeg havde lidt strygetøj, som skulle ordnes. Jeg filosoferer så godt, når jeg står og stryger. Om livets store og små spørgsmål. Om mit eget tilværelse og om min store familie, som jeg har et godt og nært forhold til. Jeg stod også og tænkte på mit arbejde. Og ikke mindst tænkte jeg på, at leve livet mere intenst, tage en´ dag ad gangen og fravælge at bruge energi på små ligegyldige bagateller. Det, at tage en dag ad gangen, skal dog ikke afskære mig for at planlægge ud i fremtiden.

Nåh, jamen så er pinsen næsten forbi. Mens vi har været væk, er nabohuset blevet solgt. Vor gamle nabomand døde den 1. marts og derefter blev huset sat til salg. Så det er faktisk ret hurtigt, at det bliver solgt. Det bliver spændende, hvem vi får som nye naboer.

Kærlig hilsen og varme knus fra Nellemor.