Kære DagBob
Bob er blevet en meget gammel mand lige pludselig. Det skete lige omkring de 30 år, da Bob besluttede han skulle være voksen, og løbe marathon. Lige siden da er det gået støt ned ad bakke.
Eller er det nu også det? For Bob selv føles det jo blot som en udvikling, omend Bob godt, på aftener som i aften, kan føle at udviklingen har taget en uheldig drejning. Bob har ikke haft en kæreste siden august måned. Det er jo så hvad det er, Bob er næppe den eneste single i hele byen, så det er for så vidt ikke noget problem. Problemet, hvis altså der overhovedet er et, men det er der vel antageligvis, siden dette indlæg er blevet udklækket, består i, at Bob ikke har haft en eneste rigtig flirt siden dengang, og da ens kæreste ikke tæller med, skal man rent faktisk tilbage til noget der ligner marts måned, for at finde en episode hvor både Bob og en fremmed kvinde var involveret, samtidig med at fælles flirt og gensidig tiltrækning opstod.
For satan og helvede da, det er...ladmignuligeseomjegkanregnedetudpåengangheltaleneudenregnemaskine...det er fandeme 8 måneder siden nu, og lægger man så oven i det den tid inden, hvor Bob jo faktsisk heller ikke datede, så er man altså langt over et år. Wow....så er det da meget lettere at forstå, at Bob er så bitter og indebrændt
Pointen er jo, når alt kommer til alt, ikke hvor længe siden det er at Bob sidst har været "aktiv single", men at Bob ikke længere har lyst til at deltage i hele singlescenen, internettet inklusive (skriver manden i sin internetdagbog!?!). Hvad gør man så?
Bob synes ikke det er fedt at hænge ud på et diskotek og skulle praktisere sin singletilværelse der. Det er jo fint nok at mange andre gider det, og der var da også engang hvor Bob dyrkede det meget lidenskabligt, men det er godt nok længe siden (eller sådan føles det i hvert fald).
Nu kan Bob ikke engang etablere en samtale med en kvinde, medmindre hun er tudegrim og stinkende hamrende fed. Lige meget hvad Bob forsøger at sige, så er Bob bare ikke cool længere. Årsagen er desværre ikke engang et mysterie for Bob, for det er sådan set meget klart. Dels er Bob en smule genert som udgangspunkt, dels er Bob gennem hele sin ungdom blevet tudet ørerne fulde af at han var "smart" og en "scorekarl", hvilket Bob overhovedet ikke gider rende rundt og være, så Bob forsøger desperat at være det modsatte (især det sidste lykkes faktisk foruroligende godt i øjeblikket). Men Bob er også blevet ældre, og han har prøvet alt det der med at score en masse piger ved at vær lidt kæk, og det er aldeles ikke tiltrækkende længere.
Bob kan ikke se det charmernde i, ja faktisk er det tæt på at Bob bliver frastødt over, det spil der foregår derude på en lørdag aften. Det gælder om at være så smart og succesfuld som muligt, og for guds skyld skal man skjule, at det vi alle er der for, overhovedet ikke er et issue for lige præcis den enkelte. Hvad er det for noget pladder? Man er sgu´ da ikke i byen fordi man ikke vil møde folk??? Trods det virker det som om, og det kan ikke afvises at det er et københavnerfænomen, at man helst ikke skal besvære kvinderne med ens tilstedeværelse.
Muligvis er det blot Bob der helst ikke skal besvære kvinderne, den slags kan ikke afvises, men rent teoretisk findes der vel nok værre skæbner for en kvinde, end at ende i en samtale med Bob ? Så med det udganspunkt kan det være svært at forklare Bobs utallige, men belejligt nok gentagne, fiaskoer på lige præcis det plan. Det er som om, at ligegyldigt hvad Bob forsøger, så virker det ikke, medmindre effekten skal være naturligvis, og her tilstår Bob gerne et manglende kendskab til tidens trends, at kvinden åbentlyst kigger sig om efter bedre selskab, svarer i enstavelsesord, og absolut på ingen måde udviser interesse.
Spørgsmålet er jo så bare; "Hvad gør vi nu lille du"? Dating gennem nettet gider Bob ikke. Det var sjovt engang, det er det ikke længere, og indtil videre er der ingen interessante kvinder her. byture er jo ligesom udelukket, har vi lige konstateret, og arbejdspladsflirt (m.m.) er fuldstændigt udelukket, det gør man bare ikke. Da Bob jo ikke ligefrem strutter at selvtillid på charmefronten p.t., er træningscentret heller ikke en åbenlys mulighed, og glem alt om aftenskole (hvorfor gå til Spansk, hvis formålet kun er at møde en kvinde???), Netto, eller vennernes kæresters veninder. Intet af den slags virker for Bob.
Så alt i alt er Bob nok bare dømt til et fattigt liv i ensomhed............eller noget. Men hey, så er der vel sikret DagBobhistorier langt ud i fremtiden?
Naaaa....det er nu ikke så fælt deprimerende som det lyder, og måske Bob bare kommer de forkerte teder ude i byen, og reaktionen er nok bare lige kommet, fordi det (igen) er gået op for Bob, hvor hamrende lidt han interesserer sig for, og gider engagere sig i, smalltalk på et sted hvor ingen alligevel kan høre hinanden. Det skal jo nok gå alt sammen
BBBBBååååååååøøøøøøøuuuuuuuB
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Sceneskræk er publiceret
13/11-2005 12:37 af
ShopBob.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.