Hej MAC !

Puha jeg er TRÆT !!
Men jeg kom da igennem HELE mødet i lørdags, fra 9 til middagen om aftenen hvor jeg var færdig kl. 20.30 og efterlod de andre i deres temmelig ophøjede stemning.. Da ku' jeg bare ikke mere, grine og hygge…
I går… sov lidt længe, og tussede ellers bare rundt, fik gjort rent i kærestens køkken !! Ja, ja – ble' ikke helt færdigt, men det kommer ! Håber jeg.. Men jeg gik da ikke i seng og sov dagen væk, som jeg ellers mest havde lyst til !!!
(gad vide om jeg nogensinde får fat på køkkenet her…… suk..)

Tænker på i morgen, - ÆUV!!
I morgen ca. 7.40 er det præcis et år siden jeg så Mathias !! Han havde sovet på gulvet i stuen, lå der da jeg kom hjem fra kæresten, på vej til arbejde.. Ja, de havde sovet for længe, de rødder, havde de !! Og var helt rundt på gulvet da jeg vækkede dem.. Jeg talte med ham en gang eller to i telefon siden, men så ham først igen på skadestuen, - søndag morgen……… og han svarede ikke denne gang, jeg ku' IKKE vække ham…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………… dem………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………
Andreas så jeg da i løbet af ugen, men det var bare en DUM, rigtig DUM uge, hvor ingen var ret meget hjemme… Bare så trist at tænke på, det skulle blive den sidste uge……
Husker tydeligt, jeg talte med Andreas om ham der blev skudt i kiosken i Ølby…… Snakkede om, hvor dumt det er at lave sådan noget, og at det et eller andet sted var "heldigt", det ikke var ham der kom ind helt og aldeles uskyldig, der døde…
Og så blev Andreas sgu begravet før ham røveren !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Jamen, hvorfor ???

ÆUV!! MAC, det her er bare et helvede !!!
Joeee, - det går vel bedre som nogle jo så gerne vil høre at det gør !!!
Og så NEJ !!!
Gu' gør det da ej !!!
Døden kan ikke helbredes !!!
Og det er et sandt helvede at leve med døde børn !!!!!!!!!!!!!

"Jooee, - jeg har vel fået det bedre… eller…
Ka' ikke selv se det, - har hørt det fra andre..
Der ikke kan se, hvordan mit indre flyder, mit hjem flyder, mine tårer der ligger og lurer hele tiden…
Der ikke kan se min indre kamp, eller hvad det nu er, hele tiden at føle jeg øver vold på mig selv, for at "tækkes" andre..
Nej, nok forkert udtrykt, - men kan ikke lige sige det anderledes.."

Skrev jeg i mit farvelbrev til sorggruppen sidste tirsdag…
"Tækkes" andre, andres meninger om hvad jeg bør og skal… og til dels mine egne !!
Ja, det lyder underligt, men ikke desto mindre sååee..
Se bare i går, - jeg var hamrende træt og havde mest lyst til at sove, men jeg gik i gang med køkkenet…
Hvorfor ? Ja, det spørger jeg mig selv om nu… Mine egne forventninger, eller fordi jeg føler jeg bare skal gøre det for de andres skyld ??? Aner det ikke………

Jeg så en ny bog omtalt i avisen forleden: "Sørgetid – en bog om at miste" af hospitalspræst Bente Chemnitz.
Den lyder go', - hun har da fattet en hel del af hvad man går igennem, lige efter og længe efter ! (hvis knap et år er længe………)
Det er sådan en bog, alle burde læse, FØR de får brug for den !!!! Tror jeg… må prøve at låne den…

Jeg slutter her, MAC - og skriver et nyt blad i dagbogen, som opfølgning på debatten om begravelser……