Da jeg var mindre, og skulle udfylde veninderbøger - svarede jeg altid det samme til spørgsmålet:
"Hvad er du aller mest bange for?" :

At finde et lig.

Havde hørt for mange historier om døde mennesker fra min falckredder/brandmand far, til at det var noget jeg selv ville udsættes for.
Men, som jeg blev ældre forsvandt min frygt.
Pludselig hørte jeg mig selv udspørge min far om lig-lugt, lig-mærker og ligmider. (??)
Havde selv lyst til at blive politibetjent - og var ikke bange for at
se død eller elendighed.
Tror på en eller anden mærkelig måde det hjalp mig i går. Jeg vidste jo hvad det var... Jeg havde hørt alt om hvordan det hele foregik siden jeg var 10.


Er på arbejde nu. Mine øjne er så hævede at jeg dårligt kan se ud af dem. Jeg har ikke lukket et øje hele natten. Tankerne fyldte for meget.
Havde overvejet at ringe og sige jeg ikke kom, men det havde jo ikke hjulpet noget..

Jeg blev nødt til at bede Thomas om at gå i går aftes. Jeg kunne ikke holde ud at han sad der´og gloede tomt ud i luften. Svarede med en-stavelses ord, og var helt fra den.
Han kendte hende jo ikke engang. Han så hende ikke i går - og han blev nødt til at holde sammen på sig selv. Jeg havde brug for han var stærk - så jeg for engangs skyld selv kunne få lov at være den svage.

Da han senere kom hjem til mig igen, fortalte han at det så meget var hele Abelone-situationen der gik ham på.
Men det mentale billede af mig der bare skreg og skreg - og faldt sammen i fosterstilling på trappen, blev ved med at flashe frem på hans nethinde.
Hver gang det kom, havde han lyst til at græde.

Jeg var også i chok. Jeg har aldrig prøvet at have det sådan før...

Jeg har det okay i dag. Jeg er meget meget ked af det - og fatter måske ikke helt alt endnu.

Jeg ser hele forløbet for mit indre igen og igen - og nu dukker alle de detaljer frem jeg ikke så i går, pga chokket...;

* Min første tanke, da jeg så hende var "Hun er blevet myrdet!"

* Thomas der ryster, mig der skriger!

* Mig der sender sms til Space, fordi jeg måtte fortælle en eller anden at jeg havde fundet hende.

* Lægerne der beder os åbne alle vinduerne i hele opgangen.

* Naboerne der kommer med vand til Thomas og jeg. Jeg drikker mit med rystende hænder - stiller det halv fyldte glas fra mig på trappen, og spøger Thomas om jeg ikke hellere må få hans. (???)

* En ung jubel idiot af en fyr, der kommer op gennem trappe opgangen, mens jeg sidder på trappen og snakker med læge, ambulance folk og politi.
Han latterlige smil - men han siger "Nå, så er der bare forsamling på trappen, eller hvad?"
Alle kiggede vi ondt på ham. Jeg mumlede IDIOT, og han skred ind i sin lejlighed.

* En meget overrasket politibetjent, der næsten gik i stå med pennen på blokken, da han spurgte hvordan jeg var sikker på hun var død, da jeg kiggede ind.
"Jamen, jeg kunne jo se ligpletterne!"
Måske tror han nu jeg har set mange døde mennesker...

* En mand på vej op af trappen, for at aflevere telefonbøger - men som bliver stoppet af politiet inden han når til Abelones hoveddør - der nu ligger som pindebrænde ud over det hele - og derfor ikke kan lukkes og skjule hvad der er sket.

* Politimand der forsøgte psykologi på mig da jeg skulle se hende igen.

* En politimand med blod over hele hånden, fordi katten havde bidt ham.

* Politimand der fjerner kattehår fra mit ansigt.

Der kommer hele tiden nye ting op - jeg var for chokket til at huske i går.
Men måske er det godt, for det er nok hvad der skal til for at få det lagt bag mig....