Laaaaaaaaaannnngggg dag på arbejdet! Først almindelig arbejdsdag, og så kursus bagefter. Altid herligt med kursus en fredag aften. Det er bare det bedste, jeg ved (NOT). Havde det sådan set meget sjovt – kan aldrig tage sådan noget alvorligt. Dur overhovedet ikke til at skulle sidde stille og lytte til den linde strøm af kloge ord. Bliver forvandlet til 14-årig teenager igen, der kan fordreje hvert enkelt ord og ellers pjatter helt vildt. Fik en masse onde øjne af viceinspektør og foredragsholder, men kan simpelthen ikke gøre for det! Jeg falder i søvn ellers. Har heldigvis gode kolleger, der har det på samme måde, så vi kunne pjatte sammen. Af en eller anden grund, var det dog mig, der var i fokus, så det var mig alle de onde øjne blev sendt til. Men sådan skal det jo nok være. Højdepunktet ved hele kurset var afsnittet om konfliktløsning, hvor vi skulle lave et lille situationsspil. Så er jeg virkelig på hjemmebane og kan leve mig meget ind i det – og spiller min rolle fuldt ud. Sådan noget synes jeg er sjovt. Dette tog dog kun ca. 15 min af kurset, der varede 7 timer, så de resterende 6 timer og 45 minutter føltes meget lange og næsten uudholdelige.
Efter et sådan program havde jeg allermest lyst til at køre hjem til H og ligge i hans arme og bare blive nusset på ryggen, men han var ikke hjemme. Hrmpf – det skal han da være, når jeg har brug ham. Man han sad og hyggede sig med alle vennerne. Mega øv…
Føler mig lidt alene lige nu. Ingen af mine venner er hjemme. Har ellers den vilde lyst til bare at slappe af i deres selskab. Kan i det hele taget se frem til en weekend, hvor jeg intet skal, fordi alle jeg kender skal noget andet. Nogle gange ville jeg ønske, jeg havde en sådan weekend at se frem til – hvor der intet var på programmet, men lige i dag synes jeg, det virker meget klaustrofobisk – at skulle sidde helt alene i denne lejlighed en hel weekend. Kunne jo naturligvis se det som en kærkommen lejlighed til at få ordnet en masse praktiske ting, men det har jeg bare ikke rigtigt lyst til. Jeg vil være blandt mennesker. Mennesker der holder af mig. Jeg må lave noget mere opsøgende arbejde i morgen. Har jo ikke tjekket dem alle. Der må da for helvede være bare en, der ikke har planer?!
Burde måske også bare få sovet ud. Skylder vist mig selv en del timer – der er underskud på kontoen i denne uge. Føler mig også træt, hvilket naturligvis også er grundet til mit lidt ”sørgelige” humør.
Kunne også leje tre tons film og holde picnic i min seng hele weekenden. Hmm – den ide var måske slet ikke så tosset. Ved jo godt, jeg trænger til at slappe af – til at geare ned. At jeg har en hel weekend uden planer (det har jeg ikke haft siden juli) er måske de højere magters måde at give mig et vink med en vognstang om, at nu skal jeg altså bare slappe af. Nyde mit eget selskab lidt. Jeg er faktisk også ret sjov at hænge ud med – gør det vist bare alt for lidt!
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
bliver fjantet teenager er publiceret
14/01-2005 22:07 af
hemo.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.