Fredag aften, og tårene rander stille ned af mine kinder.
Jeg har fået en mail fra en af mine bedste veninder C. Jeg har kunnet mærke på hende at hun har haft det helt vildt dårligt, men... Jeg troede vel bare... ved ikke hvad jeg troede.
Men hun har sat ord og følelser på det hele nu. og jeg ved ikke hvad jeg skal sige andet end "jeg er her for dig, og jeg elsker dig, det er ikke din skyld alt det der er sket i dit hjem..." Men jeg har lyst til at sige mere. Fortælle hende noget, der kan få hende til at... jeg ved ikke hvad... have det bedre. Ikke bare bedre, men super godt.

"Det er så svært at forklare det hele... men har virkelig ramt bunden - har bare ikke lyst til noget mere... Ville bare gerne gemme mig, så jeg ikke gør nogen noget ondt..." -C.

Det er som om... jeg ved fandme ik hvad jeg skal sige til det. Jeg kan føle på hende at det ikke hjælper at jeg siger: du GØR IKKE nogen ondt. Jeg ved at hun godt ved det, men alligevel føler det....
Det er bare...
Man vil så gerne sige de rigtige ord, men der er bare intet der finder vej, fra hjertet til papiret.