Jeg så en film. The truth about love. Om utroskab. Om kærlighed.
Stilhed. Filmen har efterladt et tomrum i mig, jeg ikke kan få til at forsvinde. Den eneste lyd her, er tasternes klikken, og stormen uden for. Mine tårer siger ingenting, og jeg trækker vejret så stille at det er fuldstændigt lydløst. Th elsker mig. Th elsker mig. Th........
Prøver at tænke det. Prøver at lade ham være den søde fyr han er. Men jeg kan ikke. Skal se ham. Hvis ikke jeg ser ham, går det hele i kage. Hvis ikke han skriver bliver det værre. Gad vide hvor længe han kan lade være. Lev i nuet............ Det er ikke noget ved. Der er ikke noget smukt i dette nu. Jeg har det dårlig indvendig, og jeg føler mig aldeles åndssvag. Ingen andre burde læse det her, men jeg sender det ud alligevel. Med et håb om svar. Med et ønske om et eller andet.
Det skal nok gå stella. Det er bare endnu en dag. Bare endnu en af dine ånddsvage ubetydelige nedture. Du ved jo godt at der går under en uge og så er du head over heels in love igen. Men det føles ikke sådan. Somom at det kommer tilbage. Jeg må se. Jeg må...
Tomrummet. Hvordan får jeg fyldt det her frygtelige tomrum ud igen.