Nå så var man ovre hos S her forleden og det er jo altid hygsommeligt.
Ud over den obligatoriske overspisning af fastfood og de mange platte jokes kom der faktisk også utrolige mængder sandheder på bordet.

Én af disse vare følgende sandhed:

"Jakob! Det er da sjovt så afslappet du er blevet for nyligt. Normalt når jeg fortæller dig en idé farer du op i det glødende felt og begynder og lægger planer og griber telefonen og hører om hvem man kan ringe til for at få idéen tilvejebragt. Men nu siger du bare: "Nå jamen det var da meget godt" og så ikke mere. Hvor er alt det coaching og moralsk peptalk og hvad har vi, som du plejer at rable af dig nærmest fra øjeblikket du ser mig?"

Haha! Fortæller lidt om hvem jeg er gør det ikke?

Som svar på denne lille svada han fyrede af, formentlig i bedste velmenende, sagde jeg at jeg var forelsket og derfor havde jeg alt hvad jeg havde brug for lige nu. Jeg havde for én gangs skyld opnået en eller anden form for tilstrækkelighed og jeg hvilede i mig selv.

Det er egentlig meget sjovt at opdage! Mig? Hvile i mig selv? Det er uhørt! Vanvid? Hvad bliver det næste? Fred i mellemøsten? Økonomiske booms i Afrika? Enhedslistens sejr af næste folketingsvalg? Pah! Nu fryser helvede over og der kommer 15½ torsdag i næste uge.
Det er sjovt nok for han har ret. Men jeg er også blevet et andet menneske. Jeg er ikke længere den snydende, lyvende, drilagtige, spinagtige agitator jeg var før i tiden. Jeg har lagt det af mig. Jeg er ikke længere kun noget for mig selv. Jeg er noget for en anden. også. Ikke kun men også.

Og al den energi jeg plejer at skyde på S og som oftest kommer tifold igen er ikke længere udset kun til ham. Og det må han vænne sig til, lissom jeg selv skulle vænne mig til at han skød sin energi på sin egen kæreste.

Eller også er jeg bare ved at gå i stå? har vænnet mig til at livet går stille og roligt fremad uden nogle dikkedarer her og der. Laver jo PT ingenting. Kan ikke rigtigt komme igang må jeg indrømme. Jeg er nok også ved at falde hen. Lullet i søvn af manglen på rutine. Se DET skal der til gengæld laves om på. Jeg har pt ingen projekter. Ingen! Men hvad gør det, det er jo meget nemmere at lade være... Men jeg kan ikke in good concience lade være med at udvikle mig. Jeg bliver slet og ret doven

Blah...

Det sjove er så også at S's reaktion også bevidner at han rent faktisk holder af min spændstige måde at håndtere verdenssituationen på. Men jeg skal være helt ærlig. Lige nu er det som om jeg ikke kan savne noget. Ikke så længe jeg har A. Og skidt med at min økonomi ligner et synkende flagskib, mit studium ligger og samler støv, og at den kommende arbejdsbyrde bliver stadigt større og større for hver dag der går. Det er bare som om jeg falder hen. Lulles i søvn om man vil.

Suk Men det er bare så svært at komme igang.

Fik en lille opmuntring idag. Har det her spæde håb om at komme igang med psykologistudiet endnu. Men skal være helt ærlig... Har ikke rigtigt overskudet til det. Ok fra imorgen skaber vi os en hverdag. Går i pænt tøj og barberer os. Det handler om at skabe en skabende arbejdsrutine. Hvorfor ikke åbne det første projekt som værende mig selv.


Starte med et fast træningsprogram lige efter det obligatoriske morgenmåltid. Efterfulgt af en halv times selvpleje og indsmøring mod psoriasis. efterfulgt af en lille snack med tilhørende læsning af noget jeg interesserer mig for.
Med lille blik på økonomien kan jeg snildt oprette afbetalingsordninger samt opsparingskonti til brug for at skabe mere luft i budgettet. Det skulle gerne kunne lade sig give sig. Men så må jeg jo se på det. Det første er at skabe sig en rutine plan.

Det vil jeg gøre lige nu :D

Jakob Arndal
- Tanker fra Livet