Det har været en underlig dag...
Himmel og jord stod i eet, da jeg skulle hjemmefra kl. 6 i morges og politiet frarådede al udkørsel. Altså kog jeg en kop kaffe mere og endnu en morgensmøg og lyttede til de lokale nyheder i radioen - de bestod mest af vej- og vejrsituationen og alle aflysningerne. Min 14-årige datter blev ellevild over at hendes skole var lukket, så hun nød at gå i seng igen.

Ved 10-tiden var der til at køre på vejene igen, så afsted på arbejde, hvor der var nok at tage fat på. Hjem igen 14,30 - havde ikke tid til overarbejde.
Trods min travlhed mærkede jeg meget tydeligt, da det tidspunkt var der, hvor jeg vidste ar min store datter skulle med fly fra Kastrup til Island. Jeg mærkede igen knuderne i maven og gråden i halsen, men jeg magtede bedre i dag at styre mig selv og mine følelser. Hun har næsten konstant været i mine tanker siden vores afsked på banegården i går, da hun rejste til København, hvor hun har overnattet inden den endelige afrejse i dag. Hun må være landet deroppe for ca. 3 timer siden, så nu må hun ha' mødt den familie, hun skal være hos de næste 5 måneder. Gad vide, hvordan disse mennesker er ? Jeg ønsker sådan og be'r for at de vil være rigtig rare og gode imod hende, hun er sådan et lille sårbart væsen, der har brug for nogen at ha' tilid til. Men det skal nu nok gå - det er bare min overbekymrethed, der er ved at tage magten fra mig.

Lige nu, da jeg satte mig for at skrive, ringede telefonen og en anden af mine døtre ringede for at fortælle, at hun er på vej hjem for at besøge mig/os i weekenden. Uden at jeg har sagt et ord om det, ved hun garanteret godt, at jeg har det svært lige nu - så hvor er der herligt at ha' 5 pragtfulde piger!!