Fik en dejlig lang mail af min elskede. Her er svaret og det er min stemning nu - og her. Jeg har det dejligt. Havde Tim Christensens melodi fra Radio2.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~


(o: (o: *sidder med et saligt smil* :o) :o)

griner........ af glæde og hjertets musik der bare opstår i det øjeblik jeg smiler. Musikken i hovedet forsvinder ikke, ligesom smilet der bliver ved, så kinderne, hagen og læberne kan mærkes *GGG* :oP ............................ nyder din mail...........med et stort saligt smil....

Ååååh i går mødte jeg først kl. 13.00, så jeg kunne blive henover aftenen. Nu er der stille i huset, kun PC´ens brummen kan høres.

Arbejdsdagen igår, sluttede med en dårlig følelse, da jeg som sædvanlig går imod strømmen. Jeg er i sagens natur et total dysfunktionelt menneske, der hele tiden arbejder på at blive et bedre menneske. Mine kompetancer som person afprøves - men jeg gennemfører med fine resultater. Kampene bliver afvæbnet med min kommunikation, som jeg hele tiden stræber efter er funktionelle og diplomatiske. Diplomati er ikke min stærke side.....og som en ACA-kammerat, der havde fået inspirationen: En svaghed skal ikke betragtes som noget dårligt....det er en udviklingsmulighed. Tænk sig, at jeg synes jeg har det iboende mig, så det er nemt at forholde sig til det :o) ganske heldigt

Ja, mht. til de andre kursister. Jeg nyder netop også at sidde, observere og aktivt deltage i alle de her mennesker skæbner og liv. Det er en fantastisk mulighed for at kunne bidrage, til hvad de måtte have brug for - bare ved at være der og være sig selv :o) jeg føler netop også at jeg har det overskud, der skal til for at kunne være dér og på min måde bidrage. Det er nok et levn fra den personlighed jeg har ved at være fra det her alkoholiske og dysfunktionelle hjem. Observation er en nødvendighed. At handle udfra andres behov er implicit. Men som den voksne, erfarne og bevidste person jeg er...ja, så registrerer jeg - og kan også på den måde få nogen erkendelser om min egen udvikling.

Jeg har forresten tænkt på, hvorfor jeg egentlig har mistet min engagement og total videbegærlighed efter det samfundspolitiske og retsvidenskabelige verden. Har det mon noget med mit tidligere gifte-navn ? Numerologien siger jo netop at de navne vi bærer, påvirker os. Det lyder lidt for naivt, men alligevel ? Siden jeg begyndte med mit-ungpigenavn og det her liv, som single har det fuldstændigt mistet essens. Jeg interesserer mig ganske enkelt ikke for det. Min passion er der ikke. Min passion er et andet sted. Gad vidst hvad det er ? *GG* Det er nok passionen for mig og mit væsen :oP total egoistisk handling, ligesom en revanche fra et helt liv, hvor kompromisser og dét at give til andre har været det grundlæggende element.

Nej, jeg er på vej til mere ærlighed overfor mig selv. Jeg kan lide dit billed om Tour De France - pyyhhh, de bakker. Men jeg har det mere med noget vejr, hvor der er tåget. Det at vide hvor jeg selv står - og hvor er jeg påvej hen ? Jeg kan se lidt frem, men derefter må jeg lytte til mig selv og gå efter hvad JEG synes er vigtigt for mig lige nu. Gøre det på følingen. Det kræver sin selvtillid og mod. Og ja, jeg har den jo faktisk, selv om mit selvværd ikke er så høj, som jeg rent faktisk burde have det. Måske er det bekræftelsen som jeg sikkert altid har higet efter, der styrer det. Det er da tankevækkende og nok ikke så mærkeligt at tro.....

Min søn sover her i nat. Han ringede om eftermiddagen. De er jo ellers hos deres far. Jeg glemmer alt om aftensmad til ham, og da jeg ringer ca. kl. 20 har han selv lavet noget pasta og scramble-egg og er påvej ud. Da jeg spørger om jeg skal tage hjem, er det op til mig - for han skal alligevel ud og lege :o) herlige dreng. Ja, jeg kunne bare se filmen "Kill Bill" - så det gjorde jeg.

Så mange ting jeg har videregivet til ledelsen idag.... før hvor intet skete, gjorde at jeg mistede gejsten. Nu hvor atmosfæren er oplevet igen - nød jeg det. Jeg bliver mere kreativ og får noget mere overskud, når dagholdet og deres travlhed ikke er der. Det er godt for mig - og det er godt for de ansatte. Direktøren har ikke den touch som leder, hvor der er tillid og optimisme for de ansattes kvaliteter og muligheder, så tit skal jeg kanøfles. Det er ikke særlig konstruktivt - og det er egentlig fantastisk at jeg er der endnu. Men igen - der er noget iboende der ikke kan holdes nede ;o) og det er dennne her følelse af, "ja, der må jo være noget af det her, som jeg skal lære af" - og jeg kan mærke at det er sådan. Når der er pressede situationer er det jo ligeså meget udfordringen at skulle jorde min egen følelse af utilstrækkelighed. Igen...en følelse af svaghed, der må udvikles til at blive bedre. At blive er i sig selv en udfordring, at tage handlinger - det er den modige del af processen

Jeg er endnu ikke god til at organisere mit arbejde. Jeg skal lære at gøre det bedre. Ligesom jeg skal blive bedre til at være mig selv. Bære mit liv og de værdier som jeg har.

I dag har jeg lavet en stor beslutning. Synes jeg selv. Det er slut med at lære nye mænd at kende. Ganske enkelt. Jeg kender simpelthen så mange mennesker. Og efterhånden er der bare ingen der overrasker mig længere. Ingen type overrasker.. Hvis jeg vil komme intimt tættere på en person bliver det en kvinde. Det er en uudforsket del af mig, som jeg ikke har haft modet til at gøre specielt meget ved. Jo, med små skridt bliver det mere og mere naturligt for mig. Men jeg føler mig efterhånden ikke bange for at gå dér mere. I weekenden fik jeg en del kys. Først var der Ulrik der lånte penge af mig - og det koster :oP *GGG* kys. Men så slog de sten og papir jo om det, så det blev hans partyanimal-veninde der gav kysset. "Byens flotteste mand" kyssede mig også, selvfølgelig - da jeg kørte ham. Den tredie var en kvinde af et par jeg mødte om natten. Hende har jeg kysset før, hvor manden meget gerne ville have jeg kom hjem til dem for noget erotik. Fordi jeg kyssede hende, ville manden kysse mig. Jeg ville bare ikke. Han nærmest var ved at tvinge mig - men nej. Stop - "Nej, det er hende jeg vil kysse" - og hun stoppede ham. Det var uhøfligt af mig, men samtidig - sådan var det. Og han troede jo også at når konen fik, skulle han også have. Nej, det er ikke min logik. Heller ikke almindeligvis som par. den med, "når du har fået det - så må jeg også"-mentalitet.....ha, nope - ikke hos mig. Vi er alle individer - og behandler hinanden efter vores effekt på folk - og derved unikt og individuelt. Jeg kan ikke helt følge den konforme måde og misforståede ligeværdighed, som nogen ønsker at frembringe. Intet kan være mere forkert at behandle alle ens. Det er den overbevisning jeg render rundt med i dette år. Det gælder vel ? For jeg tænker den virkning du har på mig - har du ikke på de andre. Måske ligner mønstrene hinanden - men det er stadig meget personligt. Jeg ved da med mig selv, at jeg agerer forskelligt, alt efter hvem det er jeg snakker med. Jeg tror gerne at der er nogen der synes jeg virker for dum - og skuffer måske. Men det rører mig ikke så meget, for jeg ved at andre også kan synes de inspireres meget af mig og synes jeg er klog. I forgårs havde jeg en snak med en veninde, som er begyndt at komme sammen med min bedste ven fra Seminarie-tiden. Jeg har åbentbart udtalt mig meget dybt og kommet med noget meget dybt, som hun værdsætter meget. Min ven beundrer mig for den person, som han har lært at kende. Jeg ved ikke rigtig hvad det er han kan se ved mig, men jeg ved at jeg beundrer ham for hans intellektuelle og hans sinds dybde - det menneske han er :o)

Jan, vi har rigtig dejlige dage nu. Sneen drysser ned og folk kommer ud. Det er hyggeligt og det er så rart....
Jeg mødte folk på min vej, standsede også op for at snakke med en kær veninde. Den kærlighed jeg møder...folk der smiler, folk der synger til mig, folk der sender mig kys, folk der krammer, folk der hilser - jeg føler mig så rig på kærlighed (!)... og folk der lige skal kommentere...oh yeah...jeg render rundt i min nye flotte frakke i de her dage.... :o) ja, den er flot og den beundres. På en god måde, dejligt positivt - så jeg føler mig ikke alt for fin eller overlegen. Det er dejligt at andre nyder den, ligesom jeg nyder at vide at jeg ejer den selv ! *GGG* wooow ! :oD Fedt *GG* er det egentlig ikke sjovt ? :o)

Jo, lyder dejligt med din housewarming-drøm. Du er en ener ;o) *GMS* dejlig ! :oP dejlige du.....du omgiver dig nu med gode mennesker. Du søger dem selv, det er det flotte ved det. Du vil holde fast, eller ihvertfald vise flaget med at du er der endnu. Midt i den altid forandrende og hurtige adfærdskultur....denne stræben efter at leve i nuet. Ja, den øver du dig i hvertfald på - må man sige. Du ser andre der lever det. Måske fordi de har deres faste daglige rytmer... så eksisterer de lige dér og nyder forandringen og inspirationen på kurset. Mens vi andre - som dig og mig - hele tiden er i forandring. Skaber forandringer. Lever videre. Kommer videre. Og intet er statisk. Eller er det noget vi bilder os ind ? :o) det er ikke til at vide, med mindre vi stopper op og gennemanalyserer. Heldigvis gør vi det :oP så med øvelsen bliver vi bedre og bedre. I dag fik jeg taget noget til mig. Noget i retning af: Vi er her i dette liv i et bestemt kort afmålt tid. Hvordan vil jeg bruge den ?

Hvordan vil jeg bruge mit liv ?

Stort stort spørgsmål. Filosofien har for mig vel været; - intet må gå til spilde. Og stresset mig selv - på en eller andet plan. Effektivitet og resultater. Pyyyha. Det er dem jeg ikke kan lide. Kreativiteten og friheden - dét siger mig så meget nu.Meget mere end før - og da var det også vigtigt for mig. Men f.eks. i den tid jeg læste til lærer, hvor pædagogen Freinet inspirerede mig med sin filosofi bag værkstedsundervisningen, da havdejeg den endnu - men hvor jeg måske gjorde dette med det formål at slippe lidt for den mere Administrative og kontrollerende del af mig. Nej, for at slippe den ganske givet....igen en iboende frihedstrang til at vokse og blive mere selvstændig. Blive et kompetent væsen. Med alle de følelser og evner, som et menneske besidder. Måske er det ambitiøst, men dét at stile højt har også altid været en del af mig. Forventingerne til mig selv har så godt nok skuffet mig - men...men men men....disse er jeg jo også begyndt at sætte ned på et mere realistisk plan. Er det ikke fedt ? Det er fantastisk, som mennesket kan arbejde på flere planer :o) på samme tid. Total komplekst og dejligt.

Jeg skrev i min dagbog i dag. I lang tid har mine mails til dig været min genvej til dagbogen. Min reflektions-fundament :o) for mit videre færd - på den vej jeg går og har nået til - indtil videre :o)

I aften så jeg, som skrevet, "Kill Bill" - hvis du kunne lide "Pulp Fiction" vil du kunne lide denne her. Udover al det blodbad, som heldigvis var noget karikeret, som jeg ikke helt kunne forholde mig til. Humoristisk eller sarkastisk eller hvad det nu end er - så var den en fornøjelse at se. Meget anderledes og skiftende i sin stil - på sin vis. Selv om den er sammenhængende, ja - Tarantino formår at dens kompleksitet bliver ganske fint bundet sammen.

*Tog lige over og hentede en smøg og tændte med min nødlighter: brødristeren *GS*

Kom til at tænkte på os to. Hvad vi har gang i med hinanden. Ikke ´dybere, så kommer tanken til mig.....aaah, han nævnte Den Næste ? Og nu er hotmail, så smart at jeg ikke engang kan læse din mail igen - før jeg har skrevet denne mail færdigt. Modsat andre gange - har jeg slukket for forbindelsen, da jeg efterhånden har lært at jeg skriver lange mails til dig. Måske igen af mangel på andet selskab i de sene nattetimer. Timer jeg nyder. ..... jeg nød også min morgen. Jeg nyder at kunne sove ud, gå i bad, gå i seng igen, elske mig selv, stå op og begynde at nusse og ordne ting og sager, mens jeg gør noget mad klar. Jeg elsker den ro og uforstyrrethed, som kan værepå en hverdag. Jeg ringede også på arbejdet og satte noget arbejde igang - så jeg følte alligevel ikke, at jeg var isoleret og for mig selv. Jeg er en del af noget større end mig. Det kan jeg lide. Faktisk har jeg ikke rigtig haft tid til at kunne reflektere og gøre nogen af de handlinger jeg føler for på mit arbejde. Metoden er hermed genoptaget. Jeg skal bruge den mulighed jeg har for at ind imellem at kunne tage en arbejdseftermiddag-aften. Det er godt for mig - dér føler jeg at jeg bidrager noget mere.Godt at have taget dén til mig ;o) ikk ?

Kære Jan, min kærlighed i det fjerne. Jeg har det godt med at have dig. Vi har hver vores sti - og alligevel....jeg tror vist aldrig rigtig på det, fordi det er SÅ godt. Too good to be true :o)

Jeg tænker nogen gange, specielt da jeg var nede at dykke. åh, nu sendte jeg det og det ( mina tanker og følelser) - og nu mister jeg ham sikkert. Men du er der altid...det har jeg da fået ind nu... selvom det krævede mod til at komme med mine mails og jeg nogen gange følte jeg satsede ( nej, ikke nogen gange, men ved hver mail hvor jeg udleverer mig selv ) - så har du tilstadighed denne her kærlighed for mig. Nogen gange tror jeg, at denne følelse forpligter til noget mere for at indfrie forventninger. Men for hver gang, jeg med min ærlighed og kærlighed til dig melder at jeg elsker dig som du er, minder jeg mig selv om - at jeg også skal elske mig selv som jeg er. Det er en rigtig god fornemmelse.

Faktisk har jeg snakket om den måde kommunikationen pr. mail påvirker mennesker. På mit arbejde og mine venner, som jeg har solgt lejligheden til - oplevede jeg en primitiv måde at skrive til mig på. Det er som om mails ikke har en konsekvens, når de skriver. ( Eller er det mig der har det sådan ? ) De skriver destruktivt, med store bogstaver ( som er det samme som at råbe på chat) og på følelser, som er stærke dvs. følelsesladede. Men jeg har, som sagt, tilstræbt at få kommunikeret diplomatisk. det tager min energi, men jeg står gang efter gang, som assertiv. Det er fedt at se dens påvirkning, for jeg bliver behandlet ordentligt, når det kommer til stykket. Ordene i det skrevne, bliver noget irrationelt, hvor skriveren - forhåbentlig - kun kan vise...at det er deres egen føleleser og faktisk ikke er så hensigtsmæssige, når virkelighedens med sine situationer skal afspejle deres ord og opførsel. Så er det på et andet plan - hvor adfærden skal justeres til at gøre eller sige tingene mere med respekt og ligeværdighed.

Hold da op, klokken er blevet mange. Jeg har en masse energi :o) så søvnen ikke banker på i min krop. Jeg har fået energi ved at have mig en god "arbejdsdag". Fantastisk :o)

Men jeg ved jo, at virkeligheden vil lade sig mærke, når jeg vågner. Min krop skal have sin hvile :o) ..................det er skønt at få dine tanker. Nyder dem. Hvert ord, hvert sætning, hvert stemning.... dejligt.

Den film du snakker om er vist filmen Malena ? Coveret er en smuk og flot kvinde der bukker sig ned og kigger ud til siden. Bag hende er der en knægt. Det er den knægt der har fuldt hende på afstand. Jeg har vist kun set en forfilm til den - men er en film, som jeg så på sidst jeg var nede i videobutikken - endnu engang. Den skulle være enorm smuk i sine billeder og som historie. Næste gang vælger jeg den :o)

I aften skrev jeg 2 postkort til Andrea, Fs far.Takkede ham for at have mødt en mand der er god til at nyde livet - i det ene postkort med sommerbilleder herfra. Det andet postkort er vinterbilleder - med ordene.

Remembering:

- the smell of the land

- the taste of the food

- the softness of the wine

and the company with you.

Han var bare så varm, inspirerende og en gentleman. En fornøjelse.

Jeg mindes også min køretur i hans Convertible Alpha Romeo 2.0 l. Vinden der var blød og varm, jazzmusikken han tændte på sit anlæg og vores stilhed, da vi ikke kunne snakke sammen. Vi prøvede, men måtte opgive og bare smile :o) at nyde livet behøver egentlig ikke altid at skulle overdøves af snak....det behøver ingen bekræftelse, men kun udfyldes med nydelse i samklang med omgivelserne. Woow - dét lød godt ! :oP *GG* men ikke desto mindre rigtigt - og en kunst i sig selv. Ikk ? :o)

Jan, tak for dine ord. Jeg lapper alt i mig. ´Så dejligt og bare nyde dem og mærke hvordan mit sind og krop fyldes med glæde. Tænk at have dig i mit univers. Tak for dig ;o)

Og tak for mig... :o) ha det så rart, som du vil have det......

PS: Når du cykler opad din bakke. Så kig ned, mærk vinden og suset på din vej op - med fornemmelsen på det tilbagelagte, som kan blive din stolthed for dit videre færd opad. Det er umagen og anstrengelserne værd. Uanset. For tilfredssstillelsen...ja, det er nok den der giver dig energien ;o)

KNUS....og et snusernuser.................dejlige du ;o)

Din ~SommerFuglen~