....og så sidder jeg her igen, med en masse fysiske oplevelser som ikke kan genfortælles og som ikke er vigtige og mine sidste dage kan fylde een linie uden fantastiske metaforer og mærkværdige sideveje.

Men sådan er det, når der er tidspunkter hvor kroppen må og skal komme til orde og hvor fantasien må vige tilbage med rystende hovede over denne tankeløse og uinspirerende handling. Som en forarget kunstner der vender ryggen til de pragmagtiske intensigenheder der vandrer forbi og ikke lægger mærke til det virvar af farver, som glimter i brostenens grålige nuancer.

Og de to er lige så gode venner som mig og tålmodigheden, olie og vand, vand og ild, Pia Kærsgård og Pernille Rosenkranz Theil.
Og jeg skal altid genfinde min anden side, når jeg har været væk. Og jeg mener væk.
Et nødvendigt fravær, som også har sine fordele i og med at min kreativititet og fantasi får lidt hvile og miit kalorietal og fedtprocent får een på sinkadusen.

Og så elsker jeg mad...det er der ingen tvivl om, så den diæt jeg har sat mig selv på, går ikke helt fantastisk. Ikke en slnakediæt, fordi det behøver jeg heldigvis ikke. En blodtypediæt, som skulle hjælpe mig under stress og hjælpe mine aggressive udfald.

Men selvom jeg godt kan lide svsker og mango, så er det altså ikke særligt fedt at æde hele tiden og jeg har da også lavet en hemmelig aftale med mig selv, at sålænge der indeholder en del af "det gode", så gør det ikke noget at jeg også spiser "det mindre gode". ( sagt af James Earl Jones...bassen er ufortrin(d)elig!!!)

jeg skal for første gang igang med en blixen bog og jeg glæder mig. Har aldrig læst noget af hende, men er fuld af forventning.

Det er underligt at sidde og tænke igen. Have et fokus på sig selv igen. Det er rart og i går fik jeg en prøve eksamen på vej hjem fra arbejde.
men jeg skulle da også lige fortælle mig selv op til flere gange at fremmede mennesker ikke er vigige. disse mennesker som er genstande for mange af mine aggressive udfald og om det er fordi jeg selv er hensynsFULD og også gerne vil være hensynsLØS, ved jeg ikke...måske...fordi hvorfor skal JEG opføre mig ordentligt når andre ikke gør det???
Lidt i den stil!

Men jeg kommer gående over broen PÅ FORTOVET...i mine egne tanker...PÅ FORTOVET...og bliver pludselig vækket af en irriterende ringen i mine øren. Jeg tjekker hurtigt om jeg drømmer og rækker armen ud efter mit vækkeur, men når at stoppe min pinlighed, da jeg finder ud af at jeg faktisk IKKE sover....PÅ FORTOVET...og da jeg vender mig om, hvad ser jeg så????

en cyklist. Okay...sådan een har jeg set før!
men hvad laver hun?..JO. For det første CYKLER hun på fortovet. For det andet CYKLER hun på fortovet. For det tredje CYKLER hun på det FORKERTE FORTOV..og for det fjerde er hun så pisse uforskammet at hun RINGER efter MIG!!!!!
MIG, en stille og rolig forgænger, som faktisk overholder loven i samme øjeblik hun overtræder den.

Hvad fanden er det for noget!!!

Og mens hun overhaler mig, når jeg at råbe hende ind i venstre øre: " hva´mæ at fise ind på cykkelstien. Idiot"
Og jeg ved hun hørte mig. HÆ!
Men resten af vejen hjem kæmpede jeg med raseriet. Grimme fraser fløj gennem mit hoved og aggressiviteten steg og jeg fik lyst til at løbe kællingen op ,vælte hende af cyklen og smide hende i fjorden, hvor ålekvavsen kunne smæske sig i hende.
men jeg trak vejret dybt, Mange gange. 1000vis af gange og fik nogenlunde styr over mit raseri til jeg kom hjem.

så det går fremad. Men bare jeg tænker på hende, bliver jeg gal, så det vil jeg nu lade være med.
idiot.....hrmf.

Det var så det.

Oplevelserne jeg har haft i ugens løb er ikke vigtige. Nærmest kedelige, så nu vil jeg lukke af.
Nyde resten af min rosso og lade være med at tænke på hvad jeg nu skal lave!!!