Forhistorie: Datteren haft fødselsdag. 7 år blev hun og hele familien havde skillinget sammen til et længe ønsket akvarie. Det havde nu i en uge stået med vand, sten og planter og tiden var kommet til at der skulle fisk i.

***

Der kom fisk i akvariet i går. 26 fisk ialt. Så langt så godt. Blandt andet købte vi 6 Guppy'er, 3 hanner og 3 hunner. Måske ikke den helt rette fordeling, hvis vi taler videreførelse af arten, men pyt med det. Unger går alligevel til som levende foder, så...
Nå, men disse 6 Guppy'er placerede sig allerøverst i akvariet, lige under vandspejlet, og der blev de. Men hov. 1, 2, 3, 4, 5...? Hm, der burde være 6. Jeg talte igen, og igen nåede jeg til tallet 5. Guppy nr. 6 var og forblev som forsvundet. Nu blev jeg nysgerrig, for væk kunne den jo ikke bare være blevet. Efter 3-4 timers næsten konstant observation af den nyindrettede 85 liters balje opgav jeg. Nåede til den konklusion, at fisken enten lå med bugen i vejret, død, godt gemt i en plante eller... Hm, var den ikke "lidt" tyk, sidst jeg så den? Ai, nu blev jeg endnu mere interesseret i at hitte den forsvundne Guppy, for tænk om hun havde gemt sig, fordi hun lige havde fået trang til at smide 100 små nye Guppy'er.

Jesper kom ind i stuen, rystede på hovedet, og spurgte om jeg helt havde mistet forstanden.

Tror han hentydede til min stilling i stolen, hvor jeg havde placeret mig halvvejs liggende, på knæ, med popo'en lige i vejret. Nå ja, nu kunne jeg selvfølgelig også have vendt stolen om, men det havde besværliggjort mit samtidige delvise tv-kiggeri. Jeg valgte at ignorere knægtens udtalelser, stak ham et hastigt mor-smil og fokuserede igen på akvariet, - dog ikke så meget på udkig efter den forsvundne Guppy, hende havde jeg ligesom afskrevet på kontoen.

Til sidst blev det dog for meget, at ligge der på knæ, så fandt en fodskammel, som jeg i stedet placerede helt fremme på 1. parket. Nu kunne jeg næsten ikke komme nærmere akvariet. Ikke med mindre jeg altså afklædte mig og nedsænkede mit legeme i vandet. Den ide bortkastede jeg dog med det samme, - især med udgangspunkt i størrelsesforskellen akvariet og jeg imellem. Kombinationen ville næppe være til fordel for nogle af os. Dårligt havde jeg placeret mig i den nye stilling, før alle fiskene forsvandt som dug for solen. Øv, altså, men hvordan ville jeg mon ikke selv reagere, hvis en kæmpefisk pludselig gloede intenst ind i stuen til mig?
Allerbedst som min popo brokkede sig mest og øjnene næsten løb i vand pga. den intense fokusering, skuede mit ene øje Fru Guppy, der stille og roligt listede sig frem bag akvariets største plante. Nu var det lige før, at HUN, alene ved sin tilstedeværelse, forskrækkede mig! Jeg talte, bare sådan lige for en sikkerheds skyld. 1, 2, 3, 4, 5, 6. Jo, knagme, de var der alle sammen.

Nu kunne jeg med ro i sjælen og et stort glad smil på læberne godt gå i seng, men da var klokken altså også efterhånden gået hen og blevet 01.30! Lovede som det sidste mig selv, at jeg ikke en anden gang ville forledes til at agere fiske-detektiv pga. en drillesyg Fru Guppy. Næste gang vil jeg slå mig til tåls med, at hun næppe har fundet nye "græsgange".