Kørte til medicinal firmaets domicil og drak kaffe med Bobster. Han formår virkelig at ligne en slags revisor. Det er meget sjovt. Helt grå og pæn. Men så skiller det lige mellem bukseben og sko og en total farvestrålende strømpe kommer til syne. Det samme da han lige skulle sætte sig med kaffen på kajkanten og hans pullover skilte ved buksekanten - igen et technicolor farveflash. Han har fået lov til at gå i farverige sneakers 2 dage om ugen. Shit det er strengt.

Han havde en survival kit med til mig. Han stjæler bare med arme og ben fra det firma, det er helt vildt. Jeg har fået rygsække, plasterpakker, mintpastiller, kuglepenne, blokke, notesbøger, kaffekrus og engang fik jeg et helt slikkepindetræ - det var vist det han kom mest i vanskeligheder for, sekretæren åd dem åbenbart på daglig basis. Nå. Vi drak kaffe og diskuterede fugle. Altså Bobster havde også stjålet lidt kage, og han var så dum at begynde at fodre dyrene med det. Snart var vi helt omringet af en bande af hættemåger. Duer - dem kalder man luftens rotter. Men måger, det er luftens rockere. Især hættemåger. Det er godt de ikke har set Hitchcock, for med de der næb, så kunne de sagtens have slået os ihjel.

Vi endte med at slendre hele vejen over i Fiskebanditten. Bobster har fået en skridttæller af arbejdet. Det er sådan noget man gør, når man er corporate. Giver sine medarbejdere en skridtæller og kridter konkurrenceånden op. Derfor ville Bobster gerne gå. Hele vejen. Til Fiskebanditten. Han ligger i indædt kamp med sin chef, og vil bare vinde.

Bob skulle lige tisse og bad mig vente ved fisketanken. Det skulle han aldrig have gjort. Jeg blev helt hypnotiseret. Han kunne ikke få mig væk igen. Vi stod over en halv time og diskuterede hvilken fisk vi var. (der er altså virkelig mange at vælge imellem). Jeg synes jeg var en lille koplettet træt fisk, som lå og sov (eller blev killet på maven)i en meget blød og duvende søplante - den var lidt diva-like... altså enten var den dybt deprimeret og tæt på at vende bugen i vejret - eller også tog den sådan et lille hvil, og nød livet lidt, dér i en lyserød søanemone.

Mest fordi lige pt er jeg jo ikke en af arbejder fiskene.... det er jo let at udpege de der roll-up-your-sleeve-and-get-it-done fisk, som bare styrter rundt i hele tanken som fembenede kaniner. De skal ha travlt nok til at tjene til et hjem med ocean-view, og har det der udtryk 'flyt-dig-lige-jeg-har-super-pisse-travlt'. Meeen jeg er heller ikke en af de der bundfisk, som har tillagt sig en omgang sten-kamouflage, og bare er incognito. Nå, men jeg fik gjort mine lidt tarvelige, kedelige men alligevel hundedyre indkøb. Suk.

Nu bliver jeg snart 32. Grand suk. Læste i en bog i går at næsten alle mennesker har lyst til at være en anden (hele tiden, eller meget af tiden). Det har jeg i hvert fald lige nu. Jeg læste også noget om hvor relativ alder er. Der er eksempelvis INGEN der er 40 år inde i hovedet. Nej alle dem der er 40 rigtigt, de er 32 inde i hovedet, påstår denne bog. Men det giver meget god mening. For jeg er virkelig nogen gange bare 24 inde i mit hoved. Lige nu har jeg eksempelvis lyst til at gå til old school hip hop og tage på Interrail, og jeg kunne sagtens dyrke en omgang studier igen.

Jeg fik læst bøger til alt for sent i går. Er allerede startet på 3. Jeg har det sådan at nogen gange går jeg i gang med en bog, og selvom jeg ikke er helt oppe at køre, så skal den læses til ende. Men for det meste, hvis jeg ikke er hooked, så slipper jeg den og finder noget andet. Rette ting til rette tid. Bøger har for mig meget at gøre med tid (årstid), stemning, følelser og situation. Men nu tror jeg, at jeg har fundet den rigtige i denne omgang. Det er blevet Douglas Coupland "The Gum Thief" - synes der er så mange aktuelle sammenfald. De 32 år blev nævnt, det er snart Halloween i starten af bogen, der var faktisk også et indslag med fugle som jeg nærmest lige har oplevet. Og meget andet som bare gjorde at det føles 'meant to be'.

Det er mærkeligt at have en andens bogreol at gå ombord i. Her er virkelig meget drenget litteratur, men det har jeg ikke selv noget imod, jeg er faktisk nogen gange selv lidt anti-piget i min litteratursmag. Jeg kan faktisk se mange sammenfald med min egen reol. Det er nice med ny læseinspiration, men det har også vakt en intens længsel efter mine egne bøger.

Portfolio/online cv er taget i brug, spændende.