Mit nye syn på Gardasøen.

Anden dag på Fyldepinden
Gaffa Brandt
12 år siden
Ravnens Forsvarstale
Enantiodrom
8 måneder, 25 dage siden
den første dag år 2013
bondeven
12 år siden
At se tilbage
Simone Krist...
10 år siden
Små og store fremskridt p...
Michala Esch...
7 år siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
8 år siden
Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
10 år siden
Skam over sæd og æg - Kas...
Kasper Lund ...
9 år siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
11 år siden
back agien!!
Lisa Fjord (...
11 år siden
The same old storie
Julia Stampe
7 år siden
at turde er at miste fodf...
Julie Vester...
11 år siden
En lidt hård weekend, kry...
xangelx
8 år siden
Dagen tiltaget med 32 min...
Hanna Fink (...
11 år siden
Far i Himlen
Rebecca Rahb...
10 måneder, 2 dage siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
11 år siden
Havde aldrig troet, jeg skulle skrive: Jeg har været en tur ved Gardasøen. Lyder næsten, som at sige, at man har været på bustur til Harzen. Begge dele kan kun være for ældre mennesker. ( Nu vil den der læser dette nok skæve lidt til alderen der står ude til venstre ) men de kendte ord, at man ikke er ældre, en man føler sig, gælder også mig.

Nå, men turen til den store italienske sø, var helt fantastisk, virkelig noget jeg vil tænke tilbage på, samtidig med at jeg sender en tanke til mit barnebarn, der mere end en gang har sagt: pas på fordommende mormor. Det var en fordom, den med Gardasøen, og selvfølgelig også Harzen, som jeg har været igennem mange gange. ( Dog aldrig med bus)

Det man først lægger mærke til, når man kører igennem de mange byer, der ligger med det ene ben i vandkanten, er de mange træer, buske og blomster, der vælter frem overalt, dernæst den orden der er, intet ligger og flyder, gader og stræder er fejede og rensede hver dag. Sandelig anderledes i de danske byer, i hvert tilfælde her hvor jeg bor. Hvis vi skal have en blomst her i byen, må den hænge langt oppe i en lygtepæl, hvor ikke en levende sjæl vil lægge mærke til den, og så kan man vist med rette sige, at anstrengelserne har været forgæves.

Turen med mine unge venner og deres to drenge, plus min eksmand bød på mange oplevelser. En af de store for mig, var besøget i Gabriele dÀnnunzio`s villa. En kæmpestor ejendom som Mussolini havde foræret ham. Her levede han et ekstremt ekstravagant liv, til trods for at han altid var i pengenød.

Vi boede i en lille middelalderby, med det smukke navn San Felice del Benaco, i et toetagers hus der måske havde været en del af en gammel gård. Her var alt også sirligt og ordentligt.

Den sidste dag fik jeg desværre forstuvet min fod, men her viste det sig også, at italienerne har styr på det. Få min. efter jeg var drattet ned af en kantsten, var jeg omgivet af 4 betjente og 3 ambulancefolk, som i forening fik min fod i en isposeforbinding, det gjorde nok, at jeg kunne foretage rejsen hjem uden alt for stort besvær, men jeg humper da stadigvæk.

Jeg kan kun sige, at Gardasøen er et besøg værd.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mit nye syn på Gardasøen. er publiceret 05/10-2011 11:48 af Lizzi Pedersen (Lizzi).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.