Andelshistorien er stadig ikke blevet løst. Det er snart et år den har kørt. Det stresser mig og på en eller anden måde, ender jeg hele tiden som ansvarlig.... eller delansvarlig og føler mig også skyldig. Er det min egene skyld?
Arbejde. Jeg er glad for de andre om mine opgaver for tiden. Den gode opgave, blev taget fra mig, da jeg brækkede armen er landet på mit bord igen, og det er jeg super glad for!
Mor, er i virkeligheden stadig bekymret. Men, der er i hvert fald ikke mere at gøre. Hun glemmer og stresser. Min storesøster ringede næsten grædefærdigt igår. Mor havde for noget tid siden lovet at passe drengene torsdag til lørdag. Hende og husbond havde planlagt alle mulige gode ting for dem selv, og hun trænger ved gud sådan til lidt frihed. Det havde mor så glemt!!! Og nu skal jeg så passe dem fredag. Jeg havde egentlig en aftale med drengene fra job (cafégaven) men skidt pyt. Jeg er jo ude at få en øl med dem næsten hver uge. Det er lidt dårlig stil denne gang, fordi vi havde aftalt det. Men jeg synes den anden prioritering klær mig, og jeg glæder mig faktisk helt til at være sammen med de søde små lyshårede dejlige unger. Den store skal starte i skole til sommer. Vildt.
Fyr...et kapitel for sig. Vi har set hinanden en del gange. Været ude med en af hans veninder. De er så søde hans venner. De synes alle sammen godt om mig. På trods. Og fyr og jeg har hygget. Han har læst en del til eksamen hos mig og været i min dejlige lejlighed om dagen. Men... vi har også hele tiden gjort det klart, at det virkelig ikke er seriøst. Han er i vist glad for sin gamle kæreste (siger han i hvert fald.... (hvis jeg var det, ville jeg altså ikke hænge ud med en anden) og jeg. Ja jeg er som jeg hele tiden har været. Han er sød og dejlig og en fantastisk fyr. Men jeg er bare ikke forelsket. Fyr siger ting, der gør mig glad. Han kan godt lide mig, og han synes jeg er lækker. *Hvis du selv vidste, hvor lækker du er, ville der ikke være nogen chance for at du hang ud med mig* - Jeg har dog lidt mere tillid til min egen dømmekraft. Fyr er et fantastisk menneske og jeg synes at lækre mennesker, er lækre mennesker. Det er derfor jeg hænger ud med ham. Fordi han er noget særligt, og fordi vi har det hyggeligt og sjovt sammen. Det bliver så 3. gang vi ser hinanden i en periode.... og det er over 2 år siden, vi mødtes første gang. Kors hvor tiden flyver. Lille fyr er i mellemtiden blevet fylde 27 år (Lille ven). Han er ved at blive helt skallet og har fuldskæg.
Tænker stadig på J ind imellem. På hvor anstrengende det var, at være sammen med ham og hvor glade vi også var for hinanden. Tænker på alle vennerne, der har fået børn. Store børn efterhånden. 'En skal starte i skole til næste år. Tænker at jeg i år ikke rigtigt har fundet nogen, der vil lege på Roskilde. Er endt 2 dagsbilletter og at skulle sove hos en fra arbejdet. Det er også en anden, der kommer med.
Fyr er også på Roskilde, og flipperveninden, men ellers ikke rigtigt nogen, så vidt jeg ved... Nå, det kan være, at jeg får hørt mere musik af den grund. Kashmir, Patti Smith, og andre... og alt det man ikke ved, hvad er. Jeg misser Prince. Han spiller 11 timer før jeg skal møde, dagen efter. Ved godt det er en gammel kone, men jeg kender mig selv. Det orker jeg simpelthen ikke. Så det er frdag/lørdag, der bliver mine dage.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Tiden, der flyver er publiceret
23/06-2010 07:46 af
Pletfrit Sind.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.