Ja. Diamanten igen.
Kunne simpelthen ikke sparke mig selv igang derhjemme, så nu er jeg taget herud. Og kan konstatere at jeg er særdeles træt. Virkelig stort gabende træt. Heldigvis foregår det lydløst. Selv pigen med gummisålerne under skoene giver ekko når hun går gennem den her bomstille læsesal. Fik selvsagt dårlig samvittighed af at pakke tasken ud.
Har svært ved at holde koncentrationen endsige at komme igang.
Slår hjernen fra lidt, lægger bogen frem, tager en pause og en gåtur. Når jeg kommer tilbage ser alting formodentligt anderledes ud.
Håber jeg.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.