Mr. skrev idag og spurgte om ikke han skulle komme og hente sit kort over Island.
Det gjorde han så. Han er meget sød. Det er han bestemt, men han siger mig egentlig ikke så meget. Han har nogle beslutninger om sig selv og sit liv på plads på en måde, jeg respekterer, og han taler om emner, der interesserer mig ... men han har ikke spidsfindig humor. Ikke sjovt ordvalg, det keder mig lidt, hans betragninger er ... ja, de siger mig ikke så meget. Han er en ganske ganske sød og egentlig også en køn fyr. Jeg troede bare han ville komme at besøge mig og sige hej og tak for en hyggelig ferie-dag sammen på Island, hvor vi tilfældigt løb ind i hinanden, men sådan blev det ikke helt.

Vi snakkede, så billeder og på et tidspunkt blev stemningen lidt mystisk. Jeg var ikke helt sikker på, hvad der skete. Turde ikke kigge på ham fordi jeg ikke ville fanges med øjnene. Vi sad i sofaen, og jeg rejste mig for at 'lette' stemningen. Men Mr. fulgte efter og spurgte om han skulle blive og sove. Det havde jeg virkelig slet ikke lyst til.

Heldigvis har vi en historie, hvor han sluttede med mig, og det blev slet ikke pinligt. Jeg smilede bare og sagde 'nej'. Da han i sin tid sagde, at han ikke ville med mig mere, sagde jeg 'Ok, kommer du så ikke i aften og sover alligevel'. Han grinede af det idag, og sagde at det var rent break up, as it should be. Sandheden var jo, at jeg var helt vildt lettet dengang. Da han gik sagde han, at han synes vi skulle mødes igen. At det var hyggeligt, selvom han var kommet med upassende tilbud. Og jeg grinede og spurgte om han så ville komme med flere næste gang. Tonen var let.

Nå. Det er også ligemeget. Jeg sidder bare tilbage med en lidt usikker fornemmelse af mine egne signaler. Jeg har bestemt ikke flirtet i aften, højst i min sidste replik. Jeg har bare været 100% mig selv. Og muligvis også afvisende. Jeg har i hvert fald forsøgt at signalere 'nej', så vi ikke behøvede at tale om det. Men det lykkedes åbenbart ikke.

Sidder tilbage med lidt en angst .... at jeg er ligeså dårlig til at signalere, at jeg er interesseret, når jeg er det, som at signalere 'nej'. Det er faktisk slet ikke utænkeligt. Det er derfor jeg ender med sådan nogle mandhaftige udmeldinger, som 'jeg vil have dig med hjem' på sms... Nå, måske er det bare sådan jeg er. Måske kan folk med lidt mere indfølelse sagtens tolke mig. Hvad ved jeg. Nu vil jeg sove. Dejligt mig alene, under den store tunge dyne.