Lille spejl på væggen der
vis mig hvad der gør den her stakkels og forvirret dreng hel lige nu og her.

Og spejlet kiggede på ham, så på ham, iagttog ham og sagde:
"Din evne til at rime er elendig"

JEg fik lige et kort glimt af fortiden idag. Og ja jeg ved det lyder skævt, men jeg er faktisk lykkelig. De ting jeg så hæftigt afsværgede mig i sin tid, tog jeg, uden ego og uden fordomme til mig i aften, og aldrig har jeg været mere lykkelig. hele den der process det var at kaste fordommende af mig var... tja for at sige det mildt befriende. Jeg har aldrig følt mig så let om ankler og hjerte før.
Aldrig mere vil jeg pålægge mig selv sådanne fordomme som jeg har haft for verden før nu.
Jeg har virkelig haft brug for det her los i røveren, for det var da godt nok lige ved at køre af sporet.

Nå men for de uindvigede var der forfest til det nye NOD spil der kommer, der i det store hele er et live rollespils scenarie. Jeg fik snakket med en masse gamle venner og bekendte. fik hentet op på en masse gamle anekdoter, og lige gyldigt hvor jeg vendte mig hen, var jeg mødt med elskende øjne. Puha tænkte jeg; jeg var satme glad for den velkomst.

Jeg ved jeg smålyver lidt, men det var det jeg og nogle få andre byggede rottehullet op om. Et minimum af fordomme. De kan aldrig helt udrydes for så snart du har et "os" har du så Gud også et "dem"
og "dem" er altid den negative reference gruppe.

MEn så ved jeg ikke hvad der skete... jeg knækkede tror jeg. Jeg tog en vej hvor ingen kunne nå mig til sokkeholderne. Jeg gad ikke at spilde min tid med at forklare store tanker til folk, der alligevel ikke værdsatte dem. Men dette affødte en uforudset konsekvens: Jeg blev elendig til at forklare mine tanker, da jeg kom ud af træning.

Og efterhånden som jeg ikke kunne forklare det for mine venner, kunne jeg jo af gode grunde ikke engang kundgøre dem for mig selv. Og så til sidst... tja så manglede tankerne.

Jeg er hele dagen idag blevet mødt af smil, kærlighed og beundrende blikke og ja jeg har nydt det. Hvem ville ikke?

Jeg er til gengæld også sikker på at de sidste par dages rensende dagbogsføring har hjulpet mig til dette stadium.

Dette stadium vil jeg huske, så jeg kan vende tilbage til det og finde de perler af energi, jeg med tiden må håbe jeg kan stikke på en lang snor, og binde dem i en krans så perlerækken af livgivende energi, forbliver fantastisk og konstant.

Hvor var det godt at være helt og aldeles mig selv

Jakob S. Arndal
- Tanker fra livet