Snakkede med Je. den anden aften. Først om alt muligt, som om ingenting var sket. Men jeg var nødt til at bryde facaden. Sagde til ham at jeg var forvirret. At jeg ingenting vidste.
"Hvad er du forvirret omkring?"
Mig: Bare det hele. Dig. Os. Det der er sket. Kan ikke finde ud af hvad jeg vil. Et eller andet sted vil jeg gerne være sammen med dig. Men ved ikke hvor jeg har dig henne. Og ved også at det ikke vil fungere. Ved det slet ikke.
Je: Jamen skal vi ikke bare tage det som det kommer?
Mig: Jeg ved det ikke. Det virker så enkelt når vi snakker om det. Men jeg kan bare ikke holde til det.
Je: Hvad ved du ikke?
Mig: Hvad jeg vil. Hvad du vil. Jeg har det ikke særlig godt for tiden. Jeg laver ikke andet end at spekulere på hvad jeg skal gøre med dig. Jeg aner ikke hvor jeg har dig henne. For du vil hele tiden noget forskelligt.
Je: Jamen jeg vil gerne være sammen med dig.
Mig: Du får det til at lyde så pokkers simpelt. Og det er det bare ikke. Hvis det bare var mindre inviklet med dig.
Je: Livet er enkelt.
Mig: Du er utrolig træls lige pt. Du virker så bekymringsløs og ligeglad. Hvorfor skulle det være bedre denne gang.
Je: Fordi vi begge gerne vil være kærester.
Mig: Det jeg ikke. Ved ikke om det er det jeg vil. Åhh. Ved ikke om jeg kan. Vil ikke såre dig igen.
Je: Jamen så lad os være venner.
Mig: Ja, det er jo nemt at sige nu. Og det kunne jeg nemt bare sige nu. Men jeg ved godt hvordan det bliver næste gang vi er sammen.
Je: Hvordan bliver det da?
Mig: Som det har været alle de andre gange, vi skulle have forstillet at være venner.
Je: Nej nej. Jeg finder bare en anden. Finder aldrig en anden dig. Men gider ikke det her. Man skal ikke være i tvivl om man vil være sammen med nogen. For hvordan tror du den anden part har det?
Mig: Se det er problemet med dig. Du virker så pisse ligeglad med mig. Som om jeg ikke rigtig har betydet noget. Jeg bliver bare ved med at tænke på den nat du sov herhjemme. Ville SÅ gerne have det igen. Og du har det på samme måde, som jeg havde i starten med dig!
Je: Det var da også vildt hyggeligt sidste gang.
Mig: Ja, det var det. Bestemt. Men ikke på samme måde. Det var på en helt anden måde.
Je: Ja. Men vi er jo heller ikke nyforelskede mere. Ved ikke om det var det der gjorde det. Men Anne. Helt serisøt. Så synes jeg ikke vi skal være kærester. Jeg holder rigtig meget af dig. Men synes det bliver noget bøvl.
Mig: Nå, så nu synes du pludselig også det bliver besværligt. Alletiders. Fantastisk.
Je: Hvorfor siger du fantastisk?
Mig: Fordi det er det jeg hele tiden har prøvet at forklare dig. Men det er så først nu du kan se det. Nu hvor jeg er blevet i tvivl. Det bliver ærlig talt en smule irriteret over.
Je: Jo, men har hellere ville komme sammen. Men hvis det forsætter sådan, så kan jeg godt se hvad du mener.

Så døde vores seriøse samtale lidt ud der. Eller vi forsatte med at snakke om at det altid var mig der var sur. Forklarede ham at jeg kun var sur når jeg synes jeg havde ret til det. Han pointerede at jeg havde sagt når JEG havde ret til det. Sagde at han bare kunne lade være med at være dum.
Sagde til mig at jeg bare skulle lytte efter når han var sød. Det gør jeg også.
"Du lytter da aldrig efter når jeg siger du er sød og dejlig. Og lækker."
Mig: Det er fordi jeg ikke kan finde ud af at få komplimenter. Og slet ikke fra dig.
Je: Hvorfor slet ikke fra mig?
Mig: Fordi du er dig. Og fordi du først er begyndt at sige det efter vi har slået op. Så kan jeg slet ikke finde ud af det.
Je: Jamen jeg synes du er lækker!
Mig: Hmm. Jaja. Det er super. Ej, tak. :)
Efter det faldt vi vidst begge i søvn og har ikke snakket sammen siden.

Ved det stadig ikke. Det pisser mig af at han gør ihh og åhh så meget ud af at vi skal være kærester og gør nærmest alt for at være sammen med mig. Og når jeg så endelig erklærer at han faktisk har fået mig til at tvivle, siger han at han ikke vil alligevel. Det er nok for det bedste og tror heller ikke det ville have endt med et forhold i sidste ende. Men stadigvæk.
Jeg elsker ham. Det gør jeg. Og denne gang er jeg sikker. Jeg elsker ham ikke, som jeg troede jeg gjorde i sommers. Men jeg elsker ham for den person han er og den person som han har været for mig. Måske stadig er.
Jeg elsker ham fordi han har bundet så tæt et bånd imellem os, som jeg ikke tror vil blive brudt før langt ind i fremtiden.
Jeg elsker ham fordi jeg bare ikke kan hade ham. Jeg gør det fordi jeg ikke kan slippe ham. Jeg kan ikke lade ham gå. Jeg kan ikke bare ham og det vi har lavet sammen. Ikke glemme hvad han har sagt til mig og gjort for mig.
På trods af alt negativiteten omkring vores forhold, så elsker jeg ham.
Jeg ved ikke om han stadig elsker mig - jeg tror det.
Han er nu engang den han er. Ingen er perfekt - og slet ikke ham eller mig. Jeg har lært at leve med de ting der irriterer mig ved ham.
Jeg tror jeg bliver nødt til at fortælle ham at jeg elsker ham - elsker ham på min måde. Ikke på nogen andres.
----

Weekenden har bare stået på arbejde og lektier. Jeg har fået lavet tre afleveringer og er næsten færdig med bogen til min opgave. Det er dejligt. Nu virker skolen ikke så uoverskuelig mere. Det er skønt.
Og jeg elsker mit arbejde. Det er så hyggeligt og det er nogen dejlige mennesker der er dernede. Jeg vil gerne på arbejde. Skønt. :)
---

6 dage til min fødselsdag. :D
Det er ikke længe til. Glæder mig helt vildt. Glæder mig til at være sammen med familien om dagen. Til at spise min mors kagemand, til at se mine gaver, til at komme ud at spise om aftenen og ikke mindst til at komme i byen med Jo. om aftenen. Det bliver fedt. Har lokket det halve af klassen med - eller i hvert fald dem der er fyldt 18 - og det bliver så hyle fedt. Uf, jeg glæder mig. Grumme meget. ;)
----

Åhh. Må hellere få lavet de sidste lektier og komme i bad. Gider ikke i skole imorgen. Fremlæggelse i biologi - om Syfilis. Føj.

Take care..