Er ved at lave æg og bacon. Til mig selv.
Fordi det var sådan en morgen, hvor jeg helst ville have at fyren ved siden af mig i sengen - med morgenånde og det uglede hår - skulle gå hjem.
Det var en underlig aften i går.
Ronni kom her hjem klokken 18 som aftalt.
For første gang så han mig dresset up, og det scorede point. Han blev ved med bare at glo betaget på mig, og skamrose mit udseende.Da han for 7. gang spurgte hvad jeg havde lavet ved håret, blev det næsten irriterende.
Jeg havde hunden, og da vi skulle gå kom jeg til at vælte hundesnoren ned fra knagen.
Fini stod der som et lyn, med logerende hale og optimisme i blikket.
Ronni bukkede sig ned for at samle snoren op, og jeg skreg: "Neeeej! Du må ikke samle den op!!!"
Han gloede uforstående på mig, og jeg forklarede at det ville få hunden til at hoppe omkring med glædeshyl, lykke og tankerne henne på en god gå tur.
Eftersom vi IKKE skulle på hundeluftnings tur, ville det være synd at give hunden den skuffelse...
"Jamen.. det er jo lige meget. Vi går jo nu.. " sagde Ronni endnu mere undrende.
"Ja, men det er da synd for hende at give hende den skuffelse"
"Vi er her jo ikke...så er det jo lige meget om den græder"
WHAT? Det er da overhovedet slet ikke lige meget!
Jeg vendte mig mod ham, og sagde væsende: "Det er da meget rart at vide du er hjerte løs!"
Så var stemningen ligesom lagt!
På vej i bussen, sagde Ronni pludselig: "Det er sjovt.. jeg troede egentlig du var for fin til at tage bussen på date!"
(ehm...Lidt dårlig samvittighed over mine tanker tidligere på dagen!)
Vi kom ind på den græske reasturent, hvor et selvskab havde lejet halvdelen af stedet til deres bryllup. (??? Gad jeg? Nej!)
Og Ronni, han begyndte at snakke seriøst.
Først undskyldte han i et væk for hans dumme kommentar i går, og blev ved med at sige han jo IKKE var ligeglad.
Men så tog det hele en drejning.
"Jeg må hellere bare være ærlig.. Jeg skal ikke have en kæreste lige nu, og det var det jeg mente. At selvom det ville pine mig rigtig meget hvis du mødte en anden, så bliver vi to ikke kærester lige nu..."
Jeg følte mig SÅ lille. Det er altså ikke spor fedt at få dødstødet midt under en middag!
Han ævlede løs, og blev ved med at undskylde det. Jeg hørte ikke rigtig efter, for tankerne fløj rundt i mit hovedet.
Til sidst var de blevet vrede, og jeg stoppede ham midt i forklaring nr. 435.
"Ronni det er fint nok! Du HAR brændt broen! Jeg er ikke vild med dig mere! Du behøver ikke komme med alle de der´undskyldninger, for jeg har slet ikke LYST til at være din kæreste. Jeg er træt af at vente."
"Det tror jeg ikke på!" sagde han, og så skuffet ud.
"Jeg er da lige glad hvad du tror, jeg ved hvad der er rigtigt! Hvis du ville have mig, ville du have fundet ud af det nu.."
"Nej! Rikke, jeg ved virkelig ikke hvad jeg vil.. Jeg er så splittet, fordi jeg syntes du er dejlig, sød og fantastisk.. Jeg snakkede med min mor om det hele, og hun sagde at jeg ikke kunne tillade mig at holde på dig, når jeg ikke vidste hvad jeg ville..Jeg er bare..forvirret!"
"Nej du er ej! Når du TØR at give slip på mig.. Når du TØR at riskikere at jeg møder en anden, har du på ingen måde lyst til at få mig helt. Din jeg-er-ligeglad-kommentar i går, fik mig bare til at vågne helt..Så det er okay. Du skal ikke forklare dig mere."
"Nej ...sådan er det ikke.. jeg..."
Han gik i stå midt i sætningen og lignede han en´der var på nippet til at græde.Længe sad han bare og så ned i bordet.
"Hvad er der?" fortsatte jeg provokerende "Du har jo fået det som du vil ha´det!"
Kort efter lavede jeg et godt lille emne skift, og resten af middagen gik med grin og smil - og uden at komme ind på mere "os".
Inden i havde jeg dog gjort op med mig selv, at jeg ikke gad Ronni mere. Og det er ikke kun fordi jeg er bange for at blive vild med ham, og såret. For sommerfuglene er der ikke mere...
Jeg har bare ikke lyst til at give mere af mig selv, til en der ikke ved om han vil ha´...
Det blev hyggeligt, men jeg tror rødvinen var med til at bringe det op på det stadie.
(Det er nu fedt at han drikker vin!)
Da den var tømt, spurgte jeg om han ville med hjem til mig og drikke en flaske mere.
"Det vil jeg rigig gerne. Men Rikke, hvad sker der? Du burde give mig den kolde skulder nu?"
"Det gør jeg også.. i morgen!" sagde jeg med et smil. Tror ikke rigtig han kunne læse, om jeg mente det.
Det gjorde jeg.
Hjemme hos mig fortsatte hyggen, men jeg ledte mere efter fejl.
Jeg fandt også nogle.
Det er vold irriterende han hele tiden siger "du ved" efter alt ting.
Og hvordan kan han syntes at leasy reklamen med den der´ tændstiks spion er sjov?
I sengen opdagede jeg at manden har buddinge røv - og er alt for høj til det nogensinde kan blive perfekt.
(Desværre dufter han heeeeeelt vildt godt!)
I morges var jeg bare kold, og han spurgte hele tiden om jeg var okay.
For første gang, skrev han også en besked i samme sekund han var ude af døren.
Jeg tror han føler sig som et svin. Det er han ikke. Han har aldrig lovet mig noget, men istedet hele tiden sagt hvordan han havde det.
Ronni har ikke gjort noget forkert!
Så nu sidder jeg her med mit æg og bacon,føler mig meget single, og skal se Prison Breake hele dagen.
Prison Breake, der konstant sender mig mentalt tilbage til min date med Wentworth Miller/Kronprins Frederik..
Jeg tror liiiige jeg sender en lille sms´er til ham i dag ;)
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
"Jeg vil ikke være din kæreste... er publiceret
27/08-2006 11:49 af
Anastasia.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.