Jo, den er god nok. Jeg har faktisk haft besøg af en engel.

Denne gang overraskede det mig dog ikke. For det var tredie gang, over lige så mange år.

Besøget var kort denne gang, men jeg fornemmer, at det ikke vil vare et år før jeg får gæst igen.

(tænke pause)

Hvordan forklarer jeg nu dette på en enkel måde? Uden at lyde som fuldstændig frelst eller hjernevasket...

Lad mig starte med at fortælle, at jeg indtil for godt fem år siden, ikke troede på andet end det man kunne måle og veje. Var nok så naiv at tro at videnskaben kunne forklare alt... og at det der ikke fandtes videnskabelige bevis for, det eksisterede ikke.
Jeg da blevet så meget klogere, at jeg nu tror på der virkelig 'findes mere mellem himmel end jord'... ikke at jeg forstår det, men der er 'noget', og jeg flere gange haft 'berøring' med det.

Hmm, berøring er ikke det rigtige ord, for det er jo ikke en fysisk kontakt... kontakt lyder også forkert. I bund og grund er det jo kun en fornemmelse - der er intet fysisk bevis for min påstand - alligevel er jeg ikke i tvivl.

Tilbage til englen. Det hele startede som nævnt for omkring tre år siden. Netop som min sommerferie startede. Fredag eftermiddag gik jeg på biblioteket, for at finde et par gode romaner at fordrive tiden med. Jeg var ikke ude efter noget bestemt, men tilfældigvis (eller var det nu det?) fik jeg bl.a. bogen "Tilbage til jorden" af Majbritte Ulrikkeholm med hjem. Jeg anede på det tidspunkt ikke hvem hun var/er.

Jeg fik læst lidt i bogen om aftenen, og forsatte så lørdag formiddag. Da jeg kom til kapitlet om Lorenzo, måtte jeg først lægge bogen væk. Hvad var det her for noget?

En af mine gamle venner, var og er meget interesseret i det spirituelle, og har fortalt rigtig meget. I forbindelse med min skilsmisse besøgte jeg også den kloge søde dame, som min ven havde fortalt meget om. Hun er medie, og hendes 'åndelige side' hedder netop Lorenzo. Jeg har dog aldrig set den side af hende. Men det er hendes fortjeneste, at jeg fik et meget bedre indblik i mig selv. Og hun var den første, der virkelig rokkede ved min 'videnskabelige' indfaldsvinkel.. og siden fik den til at styrte i grus.

Nå, men efter at have læst overskriften, snurrede jeg nogle gange rundt om mig selv, travede rundt i stuen, inden jeg forsatte med at læse kapitlet færdigt.

Det var overvældende, pludselig var jeg ikke alene i stuen, der 'en' hos mig... jeg vil ikke sige jeg var panikslagen, men angst i en eller form. Hvad var det her? Jeg begyndte at græde... meget...

Jeg fornemmede at jeg på en eller anden der ville hjælpe mig med at komme af med en byrde. Det var som om jeg åbnede op til noget i mig selv, som jeg ikke havde prøvet før. Fornemmelsen var både fantastisk rar og skræmmende.

Om det var Lorenzo, der ville hjælpe mig, ved jeg ikke. Oplevelsen var i hvertfald så stærk, at jeg ikke fik åbnet bogen igen, og afleverede den tilbage til biblioteket, da sommerferien var slut. Men det skulle vise sig, at det ikke var slutningen.

Et år senere, også ved starten af en sommerferie, fik jeg fat i bogen igen. Og denne gang fik jeg den læst færdig. også denne gang oplevede jeg at få besøg. Igen var det en overvældende oplevelse. Og igen havde jeg følelsen af at få hjælp, uden at kunne sætte ord på hvad det præcis var jeg fik hjælp til.

Jeg har siden købt bogen, og er netop begyndt på den igen. og i lørdags, bedst som jeg sad og læste i den som 'pause underholdning' blandt hundrede mennesker, var fornemmelsen der igen. Denne gang som et venligt skulderklap, jeg fik følelsen af, at jeg nu endelig var klar.

Klar til et opgør med klumpen i maven, den uforløste klump af angst og noget andet, som jeg ikke har kunne nå ind til. Måske det er snart, måske der skal gå et år mere.

I hvertfald må jeg erkende, der er 'noget' som videnskaben ikke kan måle og veje. Der er noget i universet som ikke 'er' - men alligevel er der.

Hvordan skal jeg beskrive min fornemmelse lige nu? jeg står ved noget, jeg fornemmer er stort. Det vil være forkert at beskrive det, som en låst dør. For det er mig selv der er nøglen.

Jeg tror det kommer når jeg er klar, når jeg har ladet alle skjolde og alle mine forsvar falde, kommer forløsningen