Trænger gevaldig til at komme lidt hjemmefra, men lysten kommer for mig på det mest ukristelige tidspunkt. Gider ikke at være turist på samme tid som alle andre. Er kommet over småbørns fasen, og ønsker ikke at befinde mig midt i familien Danmarks legende, højtrystende og skrigende unger. Det lyder ikke pænt, men der er bestemt ikke negativ ment. Jeg er bare på et stade imellem et færdig kapitel med egne småbørn, og ved at lade op til - de engang kommende børnebørn. Til den tid skal de selvfølgelig både kunne høres og ses, og helst flere gader væk, så naboerne er klar over at vi har vores guldklumper er på besøg ;-)

Jeg havde leget lidt med tanken om at tage et par dage på kro ferie. Ikke noget specielt sted, eller i forbindelse med nogen attraktioner. Bare for at være alene – sammen med min mand. Men nu får vi at se !

Tankerne omkring chaufføren og hans situation kørte på højtryk i går. Oveni var vi i Sønderjylland med André. Ca. 20 km før gården - trak han gardinet ned. Jeg kan se på ham når han ikke har det godt, og der er noget galt, men desværre i hvad. Det kunne faktisk godt stå på de rynker han får i panden, for meddelsom er han bestemt ikke..
Han virkede okay da vi kørte, men hen på aftenen meddelte han - at han skulle bestemt ikke med dem på ferie i Holland på torsdag, og ville med den næste bus hjem. ” Øh hvorfor André”. ” Jo de havde bedt ham om at rydde hans værelse grundigt op inden de skulle på ferie, men det ville han altså ikke før han skulle flytte ”. Basta bum….
Når André er i det hjørne, er det så godt som umulig at trænge ind til ham. Normalt acceptere han hvis bare han får en forklaring, men når gardinet er nede, så taler man til døve øre. Jeg fik talt med gården, og senere hans far. Hvis situationen ikke bliver anderledes, skal han selvfølgelig hjem, selv om det ville være ærgerligt hvis han ikke fik den tur med. Lige nu sidder jeg og afventer en situation og sindsstemnings rapport om hvordan og hvorledes. Har fundet paragraffer i serviceloven som jeg vil henvise kommunen til, så jeg kan tage ham hjem til ” det andet sted ” bliver afgjort. Det er frustrende at en hastesag indtil nu har taget 10 mdr.

Har lige talt med hans far. Sønnike har det godt, og er ved at pakke tøj til ferien.. Puha. Skal prøve ikke at være pessimistisk og tænke ” der er to dage til torsdag, så den kan vende endnu engang ”. Hmm det er ikke nemt…

Michelle nåede også at ringe i går aftes… Hun var på vej tilbage til Århus fra Roskilde-festivalen. Taget derfra inden den rigtig var begyndt. S-A-V-N-E-D-E K-Æ-R-E-S-T-E-N….

Jeg har sovet aht sidste nat. Endte på madrassen i stuen efter alt for meget uro i kroppen. Faldt i søvn og vågnede igen, hvilket gentog flere gange. Stod op og lavede et par nutella mader og drak lidt Cola. Måske ikke ligefrem den sundeste ” sovepille ”, men det hjalp ;-)
Var lige en smut på gaden i morges, men opgav til jeg havde fået en afklaring på det med André ( hvilket jeg har fået nu ). Nåede at køre med en gammel sovekammerat, fra tiden før der var noget frækt forbundet med det ;-) Tror at det er over 20 år siden jeg har set ham sidst, og det varmede virkelig at se ham igen, og høre at han havde det godt. Jeg har aldrig rigtig været til pige fnidder, og næsten altid haft det bedst med drenge venner. Sådan er det nok stadig i store træk stadig.

Min lille chauffør har ringet og vil gerne holde fri i dag. Selvfølgelig skal han have lov til det. Han har endnu engang haft kontakt til politiet, og denne gang blevet lovet vidnebeskyttelse i forbindelse med retssagen. Hold op hvor er jeg lettet og glad på hans vegne. Han er fuldstændig smadderet og trænger til søvn. Tankevirksomheden har også der kørt på højtryk.

Nu min arbejdsdag alligevel snart er gået, vil jeg bruge resurserne herhjemme i stedet. Min vinduespudser er taget på golfbanen, så kan jeg bare selv - kan jeg ;-)

PS.. Har lovet min far at finde en mindre hunde rute til næste gang. Ha he