Jeg mærker effekten af at leve i en glaskuppel ovenpå medicinen inde i hovedet, som følge af at være på maksimum dosis af antipsykotisk medicin i disse dage. Jeg er passiv og ikke længere kreativ anlagt i de få tanker jeg gør mig. Hvad humøret angår, så har jeg svært ved at finde morskab i noget som helst i disse dage, og selv sort humor har svært ved at trænge igennem.
Vil gerne skrive på et eller andet, men der er stort set dømt tomhed mellem ørerne. Det var heldigt at jeg nåede at få afsluttet 'Julen har bragt' før jeg ramlede ind i væggen af tomløshed. Jeg fortæller mig selv dette kun er for en periode, indtil jeg atter kan blive sat ned i medicindosis, og lader mig forføre at bøger i dagtimerne for at fodre hovedet med et eller andet. Vil gerne give kommentarer til Fyldepennens brugere, men jeg er idéforladt og mangler de rette ord.
Jeg har ikke længere nogen psykoser, hvilket er positivt, men føler det er nemmere at isolere mig, så jeg undgår at snakke for meget, for mit ordforråd er knebent.
Solen skal nok skinne igennem en eller anden dag og atter lade fantasien spire. Men indtil da, så sluger jeg troligt piller for at være psykosefri, selv om jeg finder prisen høj.