ja, det er næppe til at tro, men jeg overlevede faktisk min eksamen.

3 1/2 år er der gået, år med op og nedture. jeg har fået gode venner og jeg har mistet gode venner.

mærkeligt, at det sådan er slut, selvom jeg har længes efter, at det skulle slutte, så er det lidt vemodigt.

men det gik virkelig godt, vores opgave fik 9 og jeg fik 10 for min mundtlige præsentation.

min kæreste, forældre og svigerforældre var så stolte :-)

hos mig er det dog endnu ikke sunket ind. her til morgen har jeg bare sovet, fordi vanen tro, så fik jeg kun 2-3 timers søvn natten før, jeg skulle til eksamen, og jeg lå med ondt i maven og havde mest lyst til at flygte fra det hele.

men så til morgen ringer min mor selvfølgelig. dels for at fortælle mig, at hun har ringet og fortalt min farmor det i går, fordi hun troede, at jeg selv havde gjort det. men det havde jeg selvfølgelig ikke gjort (dumme mig). dels var jeg så træt også var der så mange, som skrev smsér og vi var sammen med mine forældre, så mine svigerforældre og på skattekontoret for at få rettet noget i mine kærestes papirer, de havde glemt hans kørselsfradrag.

det næste min mor tager fat på, er at vi da gerne må komme på besøg, gerne en hel weekend, nu hvor jeg ikke mere skal læse.

det var bare så træls, dels var kl.9:30 og jeg var stadig træt (har heller ikke sovet så meget i nat, spændingen sidder stadig i kroppen), og dels så troede jeg, at de endelig havde accepteret, at det der med absolut at stille krav hele tiden, det er altså irriterende og det gør bare, at jeg nærmest slet ikke har lyst til at besøge dem.

hvorfor kunne min mor dog ikke bare lade mig være i dag. bare lade mig slappe af og lige komme til mig selv. forældre er altså tit en plage.

min far var ellers så stolt i går, det var helt vildt dejligt at se, hvor stolt han er af sin pige :-)

i går var bare sådan en god dag og nu er jeg allerede lidt gnaven. hvorfor kunne hun dog ikke bare lade mig nyde dagen og få lov til at slappe af, istedet for at komme med alle sine krav.

men min farmor var glad på mine vegne, hun var virkelig stolt. jeg er bare lidt irriteret over, at jeg ikke tog mig sammen til at ringe igår. men jeg er jo heller ikke perfekt.

kærlig hilsen Lene