19 år siden

Hvad skal vi med mænd?

Tvivl.
ceciliemarie
12 år siden
Flueknepperi- Healing
Bella Donals...
8 år siden
Er der en mening?
Jønsse
8 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
Hvor er min motivation?
Kasper Lund ...
8 år siden
Dyssocial og Narcissistis...
Ida H. Celan...
11 år siden
Mit sidste farvel til mor
Jønsse
8 år siden
Så er det nu
Josephine Lø...
10 år siden
Gode karakterer og en for...
Camilla Ahle...
6 år siden
Dagens Danmark.
Ruth Christe...
8 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
7 år siden
Nirvana
Ace Burridge...
12 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
8 år siden
Det her er ikke mit land
Olivia Birch...
9 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
8 år siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
12 år siden
Sidste Brev til Mor
Fru Flohr
1 år, 11 måneder siden
Lidt jul og juleferie
Michala Esch...
16 år siden
Glansbilledemennesker - K...
Kasper Lund ...
8 år siden
Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
10 år siden
Er kreativt værksteder me...
Simone Reinh...
1 år, 8 måneder siden
70år + 4 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Men det udelod jeg
Carina Malen...
6 år siden
Tanker
Racuelle Hei...
6 år siden
Der bliver snart stille :...
Kellany Bram...
11 år siden
Lykken er en svinerøv
Regitze Møbi...
10 år siden
Livsperspektiv
Flickarocks
10 år siden
brænde
Peter
9 år siden
Fjerde bog, næsten færdig...
JesperSB
3 år siden
Altså, i virkeligheden behøver vi dem jo ikke!

Jeg har altid haft det på den måde, at jeg ville have en´der kunne finde ud af mande-ting. Som at sætte lamper op, lave vvs ting - eller ligge gulve. Alligevel har jeg fået - og har faktisk altid haft, dem der ikke kan noget i den stil.

Thomas kan ikke engang slå et søm i væggen!
Grunden til at det er så vigtigt for mig, er nok fordi jeg ikke kan forvente nogen hjælp af den slags fra min far. Og det er selvom han har sit eget vvs firma. Men tiden, kniper det (åbenbart) med.

Det var Abelone og jeg der fiksede mit badeværelse, Helle og jeg der ordnede min stue, Katwoman og jeg der er i gang med soveværelset. Camilla og jeg lavede køkkent, og i tirsdags gjorde Josie og jeg det færdigt.
Vi lagde simpelthen et nyt køkkengulv!

Jeg var ovre i hendes nye lejlighed i sidste uge, og faldt i svimer og hendes smukke gulv. Mit køkkengulv ligner lort - og i fucking 5 år har jeg fået lovling på at "inden så længe" ville andelsforeningen ligge et nyt. (Ja, klart)
Men mens jeg stod der og fik tåre i øjnenen over Josies gulv, siger hun pludselig : "Altså vi kan sagtens ligge det hos dig. Jeg har set hvordan Patrick gjorde."

Afsted det gik i stilethæle og med guccitasker over armen til byggemarked i Josies lille skoda. (Hvor man er nødt til at rulle vinduet ned, for at kunne stikke hånden ud, og åbne døren uden fra, for at komme ud af bilen)

Jeg må indrømme at jeg var meget skeptisk, og var da også ved at rive pengende ud af hånden på sælgeren da jeg havde valgt motiv til mit nye guld, og med vemod rakte ham de 1100 kroner.
Hvis vi fuckede up, ville det være penge lige ud af vinuet.

Josie rendte rundt, mens jeg stod ved kassen og ventede, og jeg var flad af grin hver gang en af byggefyrene fik øje på hendes lyse hår, og perfekte krop vimse rundt. De stak hver gang en albue i siden på deres byggeven - og så blev der ellers gloet. ;-)

Da vi kørte om for at hente vores vare, blev jeg ved med at spørge om hun var sikker på det kunne være i hendes bil. Hun forsikrede mig om at det ikke ville give problemer. Da et styks lækker (!!) bygnings fyr kom slæbende med en rulle så tyk som en anaconda slange, og så lang som 6 giraffer så vi begge nervøst på hinanden.
Josie spurgte forsigtig; "Altså... Du tror ikke ham sælgeren har lavet en fejl vel?!"
Fyren svarede: Nej nej, det her er jeres!
Så skreg vi af grin!

Med meget besvær fik vi bakset det ud til bilen, og efter en hel del omrokering (Og en Rikke mast op af den ene siderude) gik turen mod the hood.

Da vi endelig fik det op af trappen (Vi overvejde at ringe på hos Mikael, der er flyttemand, men bestemte os for at det skulle være et rent girlpower projekt) - var det for stort til at komme ud i køkkent. Hmm...Hvad gør en klog?
De kloge, piller glasdøren til køkkent af (Tungt), slæber køleskabet ind i stuen (TUNGT) - og sender komfuret samme vej (T U N G T !!!)

Så begyndte vi ellers. I starten var det rent kaos. Vi lavede hele tiden fejl, og hver gang vi troede vi havde fundet en løsning - viste den sig at være fuldstændig forkert. Hver gang vi opdagede vores fucke up´s faldt vi sammen mellem guld, hoppykniv og lister og grinede til tårene løb ned af vores kinder.
Jeg nåede da også at få stød fra stikkontakten, og da jeg skreg og greb fat i Josis arm - fik hun også glæde af volten.
Men pludselig kørte det hele!
Josie var SÅ sej, og styrede showet til et 13 tal.
Vi kunne se det hele tage form, og sent tirdag aften kiggede jeg på mit nye færdige køkkengulv.
Var så glad for Josis´s hjælp.
Glædede mig til Thomas kom hjem og skulle se det.

Da han trådte ind i Rikkes nye tv køkken, udbrød han: FUCK hvor er det fedt! Er du sikker på I ikke har fået hjælp?!
Stolt måtte jeg meddele ham at vi helt selv havde lavet det.

Nu er jeg endda begyndt at lave rigtig mad hver aften - og kigger på mit gulv flere gange i løbet af dagen.

Glad for lidt.. Det er mig! :-)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hvad skal vi med mænd? er publiceret 03/11-2005 19:49 af Anastasia.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.