Alt er gået helt i stykker.

Torsdag eftermiddag kom jeg hjem fra skole, og umiddelbart efter tog M af sted med to fra hans klasse. De skulle ud og spise med resten af holdet. De har allerede drukket en del øl inden de går herfra. Jeg giver ham et kys, og siger 'lad nu være med at drikke alt for meget', inden han går ud af døren. Han smiler og siger 'det skal jeg nok'. Han er dejlig, han er i godt humør og jeg elsker ham. Alligevel ved jeg at jeg ikke har et roligt øjeblik før jeg har ham sikkert hjemme igen.

Han tog af sted kl. 17, og jeg intet fra ham, før han kommer hjem kl. 3 og vælter ind i sengen. Jeg ved han tror jeg sover, men det gør jeg ikke. Jeg er nervøs, kan høre han har gang i telefonen, kan ikke komme til at kigge på den nu. Da jeg står op er jeg gal. Gal fordi han ikke havde tænkt på mig en eneste gang i løbet af hele aftenen, og han vidste jeg sad alene hjemme og kedede mig. Inden jeg skal ud af døren, finder jeg hans telefon og den er slukket. Dét siger mig at der er noget galt. Kender ikke hans kode, men prøver den mest logiske, og den virker.

Finder beskeder fra S fra hans klasse. 'Savner du mig?', 'Du er lækker, og du ved det, vil du ikke ligge mellem x og mig i nat?', 'Jeg sender en isterning rundt, skal du være med?'.
Allerede der ved jeg godt at det jeg finder i hans udbakke ikke vil være behageligt: 'Tror jeg er lidt tosset med dig... kan jeg komme over til dig i morgen?', 'Hvad skal vi lege i morgen, håber det bliver sjovt. Kommer over til dig i morgen’.

Vidste det ville ske igen. Han lavede samme nummer for 1½ mdr. siden, med en fra hans gamle klasse, men fik mig overbevist om at det havde været en intern joke. Gjorde det også klart, at det ville jeg ikke finde mig i en gang til. Og her skete det så igen, så kort tid efter. Vores historie er, at han har været mig utro to gange, og lavede utallige åndssvage ting gennem de fem år vi har været sammen, udover de to ovenstående eksempler. Han har bare aldrig gjort noget af det når han er ædru. Når han er det, er han den bedste kæreste i hele verden, og det er da også derfor jeg stadig er hos ham, og elsker ham vildt. Jeg ved bare ikke om jeg kan/bør blive ved med at finde mig i alle de ting der følger med når han drikker. Har prøvet at gøre ham opmærksom på det, men han tror han kan styre det hver gang, indtil det går galt og han finder ud af han ikke kan. Sidste gang tilbød han at stoppe helt med at drikke. Hvilket jeg sagde til ham jeg ikke ville bestemme, det tog han som et nej og fortsatte. Men jeg vil jo bare have ham til at sætte en grænse selv. Det er for svagt altid at bede mig om at tage beslutningerne og bestemme over ham. Jeg havde sådan håbet på at slippe væk fra den rolle jeg havde derhjemme, som den kontrollerende jaloux kæreste. Han har bare aldrig givet mig grund til at være andet, og nu har jeg så, inden jeg overhovedet har mødt alle hans nye venner endnu, allerede fået den samme rolle. Og hvad tænker de ikke om mig. De ved ikke jeg har opdaget det, og synes højst sandsynligt at jeg er den naive kæreste, der ikke ved hvad hendes kæreste laver, når hun ikke selv er der. Og måske at det er lidt synd for mig.
Men jeg ved det, og vil ikke havde at der er nogen der skal tænke sådan om mig. Vil ikke have at de skal tage hans opførelse som et tegn på, at vores forhold er useriøst og at han ikke elsker mig… Men hvem kan bebrejde dem, hvis det er det de tænker! Det virker jo logisk – og jeg ved heller ikke med sikkerhed at det ikke er sådan det hænger sammen.

Jeg kan se det når jeg skriver det. Jeg burde skride og lade ham fucke sit liv op alene. Men jeg kan ikke. Og hver gang det sker, siger jeg ’næste gang!’ Og alligevel slipper han af sted med det næste gang.

Jeg skulle fremlægge i første time, så jeg blev nødt til at tage af sted til skole, selvom jeg havde det af helvedes til, både psykisk og fysisk. Skulle bide mig selv i kinden for ikke at tude på vejen. Havde kvalme gennem hele timen, og var ikke særlig god til at holde facaden overhovedet. Jeg tog hans telefon, vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre. Og ville ikke have at han skulle have muligheden for at slette beskederne inden jeg kom hjem igen. Skrev til S i løbet af timen. Lod som om jeg var ham, og håbede på at få noget ud af det. Hun indrømmede selv, uden pres fra ”min” side at de havde kysset. Men trak det tilbage lidt efter, og sagde at han åbenbart havde været så fuld, så hun kunne bilde ham alt ind. Ved ikke hvad jeg skal tro på. De gange han har været sammen med andre, har han indrømmet det med det samme. ”Jeg” spurgte hvem der havde lagt op til det, og hun svarede ’hi hi, det var dig’.

Jeg tog med nogle af de andre piger på café, fordi jeg ikke kunne overskue at køre hjem, og ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre af mig selv. Jeg fortalte ikke noget, det kender jeg dem ikke godt nok til endnu. Men jeg trængte virkelig til at få det ud. Jeg kender bare ingen her jeg kan gemme mig hos, og som kan trøste mig – kun ham.

Da jeg kom hjem havde han skrevet et brev til mig hvori han undskyldte, og bad mig blive og hjælpe ham med at komme ud at det problem han har. Skønt han sidste gang – lovede mig, at hvis det nogensinde skete igen, ville han ikke bede mig blive hos ham. Det næste døgn brugte vi tiden på at gå rundt om hinanden i lejligheden, snakke lidt og græde, indtil vi faldt i søvn helt udmattede. Vi aflyste festen til dagen efter. Men han havde ringet til hans søster om aftenen, og fortalt det hele. Og vi blev enige om at hende og hendes kæreste skulle komme alligevel, for vi kunne godt bruge en pause og nogle andre at snakke med.

Det var rigtig hyggeligt at de var her, og jeg glemte det da også helt en gang imellem. Fik kun snakket ganske lidt om det, og slet ikke så meget som jeg havde haft brug for, men det er sådan de gør det i deres familie. Hvis vi tier stille, er det nok ikke sket. Men det er sket, selvom jeg hvert eneste minut ønsker at jeg havde en kæreste jeg kunne stole på, og som jeg ved kun ønsker mig i sit liv. Alle de ting lover han mig jo når han er ædru, men glemmer dem lige så snart han bliver fuld.

Er det kun mig, der tror at hvad man gør når man er fuld, kommer fra underbevidstheden?

Jeg er bare slet ikke så standhaftig som jeg gerne vil være i disse situationer. Det smerter helt inde i hjertet når han græder, og jeg har også stadig selv brug for hans bekræftelse. Hvilket betyder at vi har ligget sammen og sovet, kysse. Og i går endte vi også med at have sex. Jeg fortryder det bagefter, fordi det går mod alt hvad jeg forventer af mig selv, og samtidig er jeg så svag, at jeg ikke formår at leve op til det.

Har lige indtil nu sagt til ham, at jeg ikke vil være sammen med ham mere. Men sagde i går, at vi skal holde en lang pause, hvor han ikke skal prøve på at lade som om intet er sket, og ikke skal lege at vi stadig er kærester. Der skal være en afstand, så der bliver forskel fra når vi ellers har været sammen. Hvor lang den skal være, ved jeg ikke. Men i den periode må vi så se om han kan overbevise mig om at jeg godt kan stole på ham, og måske give det en chance til. Indtil videre vil jeg i hvert fald lade ham svede over det - han fortjener ikke andet.

Jeg føler mig helt alene lige nu, og kan ikke finde nogen jeg kan få hjælp hos. Jeg vil gerne høre jeres tanker om det, hvis I har nogle, og har tiden til at skrive dem til mig. Jeg har bare brug for at vide om jeg er emsig, og hvad jeg skal gøre, for lige nu kan jeg ikke se mig ud af det hele.

-Berta