Ååh hvorfor har alle mine venner det så skidt? Er det mig? Altså mig der samler på venner, der skal trøstes?

Fik ringet til Yoggi igår, og hun kom, på trods af at være endnu mere snottet end mig. Vi gik ned til lystbåde havnen(jeg elsker det sted - naturen er smuk, folk er glade og tankerne virker altid meget mere...intelligente?). Jeg har altid klatret og kravlet og mast rundt, så vi fik os møvret om på den anden side af stenmolen, så byen lå bag os og vi var helt isolerede - kunne se ud over havet og skoven og snakke helt uforstyrret mens vi blev varmet igennem af solen og stenene. Skønt, helt fuldstændigt komplet.

det er kun et par måneder siden Yoggis far flyttede i lejlighed. Og kun 1 måned siden hendes mor fortalte, at "ham, den nye" gerne vil møde Yoggi. Og hun er helt lost. Hun har ikke noget egentligt mod ham, men er sur på moren og har kvalme hver morgen - hun sover næsten ikke og græder tit om aftenen, men hun kan bare ikke tale med nogen om det.(bortset fra mig? triumf?).

Vi sad i mange timer og snakkede, hun er vi8rkelig ked af det. Hun, der altid er blevet så forkælet at det er et under hun har venner, sidder midt i en krig - forældrene, de *****, bruger hende imod hinanden! hvor barnligt er DET lige??

Jeg blev SÅ gal da jeg hørte det...den ene siger sit og den anden dat, så hun hele tiden skal tage parti eller forsvare sin far for sin mor eller omvendt. DET GØR MAN DA IKKE MOD SIT BARN!!!!!!

TB fra klassen har manglet i stolen de sidste mange måneder(også før ferien,altså.) Har snakket med ham på msn. Hans forældre blev skilt for nogle år siden, men har siden da kørt retsag på retsag mod hinanden om alt, inklusive hus og BØRN! Så han har været i et helvede hvor de begge har forsøgt at hive ham hjem og han har mistet al tillid til dem. I en alder af 14! GRRR!! Hvad sker der for folk???

Nu har hans mor vundet sagen, så han skal bo hos hende. Og da han de sidste 2 år har boet hos faren uden mindste kontakt med moren, er han helt slået ud - han kender hende jo ikke mere, og har kun hørt ondt om hende fra farens side! ÆV HVOR ER DET SYND.

Så er der veninden fra Sjælland, der i et års tid har haft det så dårligt med mobberi fra klassen, at hun på det nærmeste har haft spiseforstyrrelse og først nu er begyndt at spise en smule igen, men det ved ingen. udover mig. hun brød næsten sammen da hun besøgte mig i ferien og fortalte det hele.
OG hvorfor er hun blevet mobbet? Hun er tynd. Pæn. Okay dygtig, men hverken nørd eller klogesen, hun er vildt sød og sjov, musikalsk og sporty. hendes eneste forbrydelse er valg af forælder - hendes far er hendes musiklærer. Det har så givet resten af hendes f***ing klasse lyst til at mobbe livsglæden ud af hende. !!!

Jeg har lyst til at græde! For dem, med dem, for at folk forstår hvad de gør ved dem! Hvad de gør ved folk, der aldrig har gjort sig fortjent til mobning og ødelæggelse, som ikke selv har valgt deres liv, udseende, forældre eller egenskaber. Hvorfor skal man have de fordomme?

Min ven fra 1.g. har lige flyttet til et kostgymnasium fordi han blev mobbet og fordi hans mor er blevet dødeligt syg med kræft. Hun lever højst 2 år endnu, og det har taget al glæde og sødhed fra hende. Så det går ud over ham. Og så bliver han mobbet? Fordi han aldrig smiler? Kunne der eventuelt måske være en rigtig god grund til det?

Håber de bliver ved med at kæmpe. Og bliver set. for de er squ de bedste og sødeste af alle. Elsker dem, og bliver ved med at trøste og råbe højt til folk fatter det! De er det værd!

Håber folk derude er opmærksomme...på venner og folk omkring...for der er altid nogen, der har brug for opmlrksomheden mere end os selv.

Qnuzzer og god dag til alle