Nogle gange bremser jeg midt i en samtale og virrer betuttet med hovedet fordi en tanke paa fransk har bragt mig ud af balance; nu kan jeg gaa hele dage uden at sige et eneste ord paa mit eget sprog eller endda engelsk, kun franskfranskfransk...eller quebecsk, man siger mig jo at det ikke er det samme. Bare fordi det lykkes dem at vride og vende ordene i munden foer de spytter dem ud...

Andre gange snakker jeg dansk og oversaetter ubevidst franske udtryk direkte til dansk, hvilket ikke altid virker saa fremragende; "jeg var i maanen" er fx ikke saa brugt som erstatning for "jeg faldt i staver", og ting som det. Eller jeg siger et fransk ord i den danske saetning..eller mangler simpelthen helt det danske ord fordi hjernen gaar i staa i efterforskningen naar den siger "fundet!" selvom det fundne ord er fransk og ikke hjaelper mig det mindste.

Idag er det som om at jeg er stoppet op og har sagt hov hundrede gange allerede...(kl.er 10:30 her). Naar jeg snakkede med min vaertssoester, raabte af min vaertsbror, jokede med min vaertsfar... det foeles som om jeg har vaeret her i flere aar, kender dem saa godt! Og alligevel er det aldrig hundrede procent mit hjem, det bliver ved at hedde vaertshjem. Mit vaerelse her er federe end mit rigtige nogensinde har vaeret, men det er stadig et sted hvor jeg skal passe paa murene til den efterkommende student, hvor jeg finder sladderblade paa den forrige students sprog, og ting som det. Det foeles saert...hjemloest. Gad vide om det er saadan for alle de andre udvekslingsstudenter...?

Januar er faerdigplanlagt; idag er der skoejtning og biograf paa programmet, imorgen skal jeg hjaelpe de smaa paa en skoleudflugt, saa er der 2 dages skole+boksetraening, og saa til disneyland i florida(glaeder mig som et lille barn! Bliver som en droem!)..saa er der weekend med afs-toeserne, saa foedselsdag for tristan, saa oekonomi-projekts-showet, saa MIN foedselsdag, osv...der mangler weekender! Fatter ikke hvor al den dejlige tid blev af... hele aaret i forvejen har jeg bare gaaet og taenkt "hjaelp, et aar! Det er da sygt lang tid!" men nu virker det som om det langtfra er lang tid nok..