Okay, jeg ved godt at en del teenagere bestraeber sig paa at befinde sig saa langt vaek fra deres foraeldre som overhovedet muligt det meste af tiden...men det betyder vel ikke at man er unormal hvis man holder meget af sine? :/ nogle gange er jeg altsaa ikke enig med min vaertsmor. Tror Carmen er gennem misundelig fordi jeg snakker om mine foraeldre som en maade hendes egne boern ikke goer om hende, og maaske ikke kommer til det...

Sidder og chatter paa msn med min mor - staklen har kaempet med at laere at forstaa systemet og nu er det endeligt lykkedes paa trods af komplet manglende tekniske egenskaber(som jeg i oevrigt har arvet). Savner hende...savner at snakke med hende, savner naar hun ringer hver dag inden at koere hjem fra arbejde for at hoere om min dag go fortaelle mig om sin, naar vi drikker te sammen i udstuen eller i haven og kigger paa blomsterne eller gaar tur og snakker med naboerne...og far, at diskutere og snakke og alt det...tror virkelig at jeg er ufatteligt heldig, jeg elsker mine foraeldre, savner dem mega meget og har saadan lyst til at give dem et laaaanfgt knus