Så blev det hverdag igen og jeg sidder og kigger tilbage på den pragtfulde weekend i familiens skød. Nu til dags er det så nemt, hvor digitalkameraet er det meste gængse og allerede i går efter hjemkomsten, kunne jeg se billeder derfra.

Vi var inviteret til familiefest i Struer fra fredag eftermiddag, men jeg og min lille familie valgte, at vi først ville køre derop om lørdagen - vi kunne ikke lige finde den fornødne tid allerede fra fredag og måtte også tage hensyn til vore dyr, som Annes lille veninde lovede at passe, mens vi var af sted.

Vi kørte hjemmefra lørdag formiddag og havde en dejlig tur op gennem Vestjylland. Der var en del trafik på vejen - hovedsageligt tyske turister, der var på vej hjem fra sommerhusområderne. Hernede fra og til Skjern er det så som så med nye sanseindtryk på vejen - det skyldes vist, at vi har kørt denne vej så tit - men så fra Skjern og til Struer bugter vejen sig i bakke og dal og det er en fryd for øjet at se den storslåede natur.

Da vi nåede vort mål, var familiemedlemmerne ude at dyste i fodboldkamp, så mens vi ventede på deres tilbagekomst, fik vi stillet vort telt op og pustet luft i madrasserne (hen på natten fandt jeg ud af, at min madras ikke var supergod til at holde på luften) Snart begyndte familien at vende tilbage og med knus og kram blev der hilst - største overraskelse var nok at Pia og hendes tvillinger på 6 år også var kommet - Pia er ældste niece i flokken og bosat på Bornholm - så det er sjældent, at vi ser hende. Nu havde vi lejligheden og hun var bare "gode, gamle" Pia.

Vi fik frokost og snakken gik og alle hyggede sig - gamle og unge og børnene. I alt var vi en flok på 45 familiemedlemmer og jeg tænkte på, at dette store fremmøde skulle mine forældre lige have oplevet. At disse to kærlige mennesker med egne øjne kunne se, at den kim, som de lagde mellem sig - for snart 60 år siden - nu var vokset til sådan en flok.

Efter frokost blev vi delt op i seks hold og så var vi ude at gå orienteringsløb med poster på vor vej. Finulige spørgsmål skulle besvares, på en post skulle en deltager stikke sin hånd ned i en spand med "ulækker" stads i og fiske sten op. Jeg meldte mig og fokuserede på krabber og regnorm og hørte slet ikke efter, hvad jeg skulle og hvor lang tid jeg havde. Jeg fik fat i tre sten og spanden indeholdt "kun" fjordvand med opblødte guldkorn - så det var ikke så slemt. Ruten var lagt, så vi fik en god oplevlese af, at gå i Struers storslåede natur med Limfjorden lagt i en panorama.
Vort hold kom på en flot 2. plads - vi havde samme antal point, som det vindende hold, men i sidste øjeblik fik de et point mere end os. Det gjorde ikke noget for præmieren, som de vandt, var en slikurv, som de valgte at dele med os alle andre og ærespræmieren til dem var at vaske op efter aftensmaden, som de fem brødre og to svogre havde fået til opgave at tilberede og servere.

Med mere hygge, pjatte og tale seriøst fløj aftenen af sted og godt midnat foretrak jeg til teltet, hvor jeg hurtigt faldt omkuld i drømmeland. Næste morgen/formiddag var der almindeligt opbrud og vi kørte hver især til vore respektive hjem efter en dejlig weekend med masse af oplevelser og en varm og samhørig kontakt med familien på en herlig og uforpligtende måde og det næsten mest vigtige - nemlig at finde næste års værtspar. Så skal vi igen mødes - som altid første weekend i august - og denne gang i Ringkøbing, præcis der, hvor familiefesten startede for seks år siden. Vi glæder os allerede - for familiefesten er noget for sig selv. Som førnævnt, hvor vi mødes, unge som gamle og har en herlig, hyggelig og uforpligtende weekend sammen og hvor vore børn og børnebørn er så privilligerede at kende hinanden.

Vejret var med os. Det var dejligt vejr i Struer og der kom kun en´ lille regnbyge om eftermiddagen, mens vi var ude at gå. Vi stillede os i læ ved nogle buske og da solen atter tittede frem, gik vi videre efter vore poste.

Nu er det mandag og det er mørkt og regnen siler ned. Jeg sidder og får helt ondt i maven, for kalenderen viser, at der kun er 14 dage til vi skal have vor Slusefest, hvor både Carlo og jeg er ret involveret. Det var meningen, at jeg skulle stå for underholdningen om aftenen, men jeg har netop i dag sendt bolden videre og på det område er jeg lettet. Jeg mangler stadig en del sponsorgaver, men skal nok få dem i hus i løbet af kommmende dage.

Jeg sender en lille hilsen til jer alle med håbet om, at I får en dejlig eftermiddag og aften.

Hyggehejsa fra familiemennesket Nellemor.