Hvordan hjælper man en, der bestemt ikke har indset hun har brug for det, men som man ved gør skade for sig selv eller andre, hvis man ikke gør noget?
Jeg har en veninde – B – (ok, det her bliver langt og forvirrende, kan allerede mærke det) som har denne her x-kæreste. De var sammen længe, boede sammen, men så slog hun op, og de flyttede fra hinanden. Han flyttede over på den anden side af gaden, på trods af hendes protester.

Det gik nu sådan set ret godt i lang tid. De sås stadig, både på hyggeplan som venner, men også på ”hyggeplan” som ja, noget andet. Det var en ok ordning, for de fik jo så noget, når de begge havde lyst. B har egentlig længe synes hendes x var en nar, men hun kunne bruge ham til sex, så det gik vældigt. Indtil den dag han begyndte at kæreste men en anden, og jo derfor ikke ville have mere med B at gøre. Hun har altid sagt, at hun ikke ville have noget med at ham at gøre igen, andet end et lille dyt engang imellem, og at han er et skvat af dimensioner. Så man skulle jo tro, at når nu han fandt en anden, så ville hun tænke, øv, nu får jeg ikke så meget sex mere, men jeg er da fri for ham (for han kom meget ovre hos hende, og det var hun træt af). Men NEJ – det vælger hun så ikke at tænke. Hun bliver besat. Sådan set ikke af ham, mere af at skulle have fortalt hans nye kæreste, hvor stor et skvat han er, og hvor dårlig i sengen han er.

Det bliver en mission for hende, der styrer alt. Hendes liv er gået i stå, og det handler kun om det. Stoppede den så der, så var det hvad det var. Men det gør det ikke. Hun har altid haft et godt temperament, og det er da kun blevet værre. Hun er begyndt at drikke lidt rigeligt vin, og der skal ingen ting til før hun flipper ud – og det er ligegyldigt på hvem, hun skal bare.. ja.. kvase!!

Hun har før flippet ud på veninder – dog kun verbalt, og hun har også før flippet meget groft ud på x’en både verbalt og fysisk. Men i torsdags, der gik hun lagt over grænsen. Så langt, at hun ikke selv kan finde ud af at komme tilbage. OG det værste er, at hun ikke selv mener, hun gør noget galt. I korte træk skete der det her:
Vi sidder en del mennesker i torsdags og skulle hygge og drikke. Det startede rigtigt godt, og det var faktisk skide hyggeligt. På et tidspunkt – totally out of the blue skal B over til hendes X og snakke. Det når jeg ikke at opfatte før jeg hører hende råbe helt sindssygt ovre fra hans lejlighed, hvor jeg ved hans nye kæreste også er. Jeg kan høre, at hun er helt oppe at ringe, og jeg kan høre, at de bare vil have hende ud, så jeg går derovre. Der står hun og råber hans nye kæreste lige ind i hovedet – at hun er en luder, at han er så dårlig i sengen og at B og X blev ved med at dyrke sex efter de ikke var kærester mere. Den stakkels pige står bare der og tårerne løber ned af hendes kinder. Hun er bange – det er jeg ikke i tvivl om. For der står en kælling og råber hende lige op i ansigtet, som xen forsøger at få ud, men når han nærmede sig hende slog hun om sig som en gal.

Hendes næste mål var så at slå x’en ihjel. Det har hun talt om længe, men vi har egentlig altid troet at det bare var noget hun sagde. Man kan godt have lysten men derfra og så til at nogensinde overhovedet rigtig tænke på at gøre det, der er fandeme langt. Men det var der ikke for B den aften. Det blik jeg så i hendes øjne da jeg kom derover, var så frygteligt. Jeg fik tårer i øjnene med det samme og de begyndte at trille. Hun var godt på vej til at ville slå ham. Jeg ville have hende ud. Tænkte ligesom på hendes fremtid – ikke fedt at have en dom for vold hængene over sig…

Jeg forsøge at tale med hende – men ligelidt hjalp det. Hun skubbede og slog også mig. Jeg var ved at indse at jeg måtte flytte hende derudfra med vold, men heldigvis kom en anden fra kollegiet – en mand, og tog ved hende i begge og arme og slæbte hende ud.
X’en låste naturligvis alle døre og lukkede alle vinduer, men det skulle ikke stoppe B. Jeg gik derfra da hun var kommet ud – troede da virkeligt det var det, men det var det så ikke.. Hun ville ikke slippe tanken om at slå ham. Så hun begyndte at banke på døre og vinduer. Og nu er B ikke lige en lille splejs. Og det hjalp jo så ikke at der var alkohol og adrenalin involveret, for hun havde sgu mange kræfter den aften. Da jeg opdagede, at hun blev ved med at rumstere rundt derovre gik jeg derover igen. Kunne se, at det kun var et spørgsmål om tid inden hun fik den dør smadret, så jeg begyndte at sige til hende, og at hvis hun ikke stoppede ville jeg være nødt til fysisk at flytte hende, og så måtte hun sgu slå på mig. Det kunne jeg godt se, hun ikke havde lyst til…
Men med gik hun ikke.. Hun begyndte at løbe rundt om bygningen – over til hans stuevindue.. Så var det jeg kom i tanke om, hvad jeg kunne true hende med.. At ringe til mor. Så jeg hentede hendes mobil telefon, da jeg jo ikke lige havde hendes mors nummer. Og jeg sagde, at hun fandeme bare havde af at gå med, ellers ville jeg ringe. Det ville hun alligevel ikke, så hun gik med..

Men falder hun ned – nej, det gør hun ikke.. der sker så det, at hun kan se hendes mor har haft ringet inde på hendes fastnettelefon, og flipper ud på mig, for nu mener hun, jeg har haft ringet. Det har jeg ikke, viser hendes opkaldsprofil på mobilen (som jeg nu har taget) og hun kan se, det ikke er mig. Så hun låner en andens telefon og ringer til mutti.. Hendes plan havde været og holde masken, men det kunne hun ikke, så hun begynder og tude og fortælle moren hvor dum x’en havde været. Så går hun, og jeg kan ikke høre mere af, hvad hun siger. Da hun kommer ud igen er hun stadig lige opkørt.
Jeg tænker, at jeg fandeme ikke vil have ansvaret for hende. Hun havde slået klik og kunne finde på hvad som helst. Så jeg beslutter at ringe til hendes forældre, så de kan komme og hente hende. Jeg snakker med hendes mor, men de vil ikke komme. De havde selv foreslået det til hende, men det ville hun ikke have. Og hun ville blive sindssyg hvis de kom.. Fedt nok, så stod jeg der med det hele.. B vil gerne have hendes telefon igen, men hendes mor ringer til mig igen, og vi aftaler at jeg skal beholde den, så jeg kan ringe til dem igen, hvis der skulle blive noget – for så ville de trods alt komme. Det hele kommer lidt op og køre igen, så jeg bliver nødt til at sige at jeg nu har ringet til moderen – hvilket var heldigt nok, for fra det sekund af blev al vrede vendt mod mig – xen blev stor set glemt – jeg var den største bitch på hele jorden. Men det havde jeg det fint med, for jeg ved at jeg reddede hende fra en voldsdom den aften.. Der var faktisk blevet ringet til politiet – det havde x’en gjort, og det kan jeg fandeme godt forstå..

Nå, men det er så nu jeg kan gøre historien kort. For der skete lidt mere den aften, men hele pointen er, at hun ikke engang dagen efter kan se, at det hun gjorde var galt. Den mand skal bare ikke have lov til at gå på jorden. Jeg mener, at når hun udviser de tegn, så har hun dem i sig. Hun kan blive sådan igen, og gør det sikkert også. Og man opfører sig kun sådan, hvis man ikke har det godt. Så jeg mener, hun skal have professionelt hjælp. Men det mener hun ikke selv. Hun ved godt, at hun ikke har det godt, men derfra og så til at tro andre kan gøre noget ved det, det kan hun ikke koble sammen.

Men jeg har mistet en veninde nu. Hun er stadig meget sur på mig over at jeg ringede til hendes mor. Og jeg har ikke lyst til at se hende igen, så længe hun er på den måde. Hun skal have hjælp, og jeg havde håbet at denne episode havde fået hende til at indse det. Men det er jo ikke hende, der er noget galt med, det er alle os andre. Hvordan får man hende på rette spor? Det ender ikke godt ellers – det gør det bare ikke…