15 år siden

et øjeblik fra min virkelighed

Gensynsglædens pris - 08....
Anna Gammelg...
2 år siden
It. Is. Yuge! YUGE, I tel...
Olivia Birch...
7 år siden
Frikadelle sved & æggepru...
Racuelle Hei...
9 år siden
Så er jeg i gang med en h...
Carsten Cede...
10 år siden
Søndag eller syndedag ?
Michael Nevs...
7 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
10 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
7 år siden
Tanker
Luxuryline
10 år siden
Livet tur-retur
denblaahund
10 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
12 år siden
Jeg skal have en lille pr...
SoffiG
10 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
10 år siden
Stilhedens nåle
Tine Sønder ...
11 år siden
Frikadellemor
Olivia Birch...
9 år siden
Clairvoyant Medie
Sylvia Ebbes...
11 år siden
At skrive mig ud af tinge...
Bastian
12 år siden
Firserdate
Tine Sønder ...
12 år siden
Der bliver snart stille :...
Kellany Bram...
11 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
14 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
6 år siden
En krone for dine tanker?
Karen Kris
10 år siden
Sidder i mit hus, og ser ud af mit stuevindue, mens solen så småt er ved at gå ned. Jeg kan se den skimte gennem grenene på det japanske kirsebærtræ, og der falder en lyskegle ind på gulvet. For enden af haven kan jeg se badebassinet, hvor vi alle tre tidligere i dag sad og plaskede i.

Der er stille i huset. Min søn blev lagt i seng for et par timer siden. Han var så træt af han selv bad om at blive lagt i seng, eller det tolker jeg i hvert fald sådan, da han pegede på sengen og faktisk begyndte at vinke og sende myssere allerede inden, vi havde lagt ham ned..

Kæresten er faktisk også gået i seng. Han har også haft en lang dag på arbejdet i dag. Så jeg sidder her helt alene. Har slukket fjernsynet – nyder stilheden. Kan mærke min ømme hud på ryggen og skuldrene efter al for megen sol i eftermiddags. Det var også dumt at falde i søvn ude på græsset. Men jeg måtte jo åbenbart have haft brug for søvnen.

I min vindueskarm står en orkide. Den er så smuk. Det er min yndlingsblomst. Jeg fik den i morsdagsgave af min søn – som jo så var fra min kæreste. Egentlig er jeg ikke meget for blomster – eller jo de er da pæne nok, men tanken om buketter til mange 100 kr. deprimere mig egentlig bare, for man er jo nødt til at smide dem ud relativt kort tid efter, man har fået dem. Jeg er nok praktiker, når det kommer til sådan noget. Synes ikke, vi har penge nok til den slags pjat.. Men min orkide kan jeg godt lide. Den var nemlig ikke særlig dyr – og den står så fint endnu (jeg er ellers også rigtig god til at slå blomster ihjel.)

I min vindueskarm står også et par fotografier. Har ellers ikke fotografier oppe af noget – lige på nær min søn. Han er så smuk. Han er min stolthed. Det er min absolutte fornemste opgave i denne verden, at sørge for, at han bliver en god samfundsborger – faktisk handler det mest af alt om ikke at ødelægge det gode sind, han har nu. Som forældre vil man uden tvivl komme til at lave fejl, lad for himlens skyld mine blive på den lille skala!!
Jeg tror ikke på gud – eller noget som helst andet religiøst væsen. Jeg tror på, at vi mennesker er sat på jorden for hver især at gøre en forskel på den ene eller anden måde. Folk må gerne tro, faktisk er jeg måske en lille smule misundelig på de, der gør. I hvert fald på dem, som er kommet til sted i livet, hvor de hævet over enhver tvivl ved, at hvad enten der sker, så er det det, der er meningen. Og derfor hviler de i sig selv og med deres plads i tilværelsen – hævet over smålighed og bitterhed. Sådan vil jeg også gerne være.. Måske det kommer engang, man har vel lov at håbe..

Nå, kan så småt mærke grusen er på vej til mine øjne. Klokken er halv 10, og jeg er træt.. Men det er der vel ikke noget at sige til… dagen i morgen kommer jo nok før end jeg aner det…
Så god nat, alle sammne.. Må dagen i morgen blive endnu bedre end dagen i dag..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget et øjeblik fra min virkelighed er publiceret 30/06-2009 21:31 af hemo.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.