Oh my god det er længe siden, jeg har skrevet... Jeg ville ønske, jeg gjorde det noget mere - det er ligesom motion, man har det bare så godt bagefter :-)

Min lille dreng er et halv år nu. Han sidder selv og er i det hele taget ved at være ret sjov.. Han ligger an til at kravle, og det er meget tydeligt, at han ville ønske, han kunne.. Det varer sikkert ikke så længe nu.. Han har de lækreste øjne, som jeg elsker at sidde kigge ind i.. Og så har han det dejligste grin - og han griner ofte
Den store dreng er 3 år og 8 mdr. Han er bare en darling. Når jeg ser på ham, kan jeg til stadighed undre mig over, at jeg har så smuk og dejlig en dreng.. Jeg er bestemt en heldig dame :-)

Nu varer det ikke længe inden den virkelige verden kalder på mig. Jeg skal starte på arbejde igen her til oktober. Den ene del af mig glæder mig helt vildt - og den anden del frygter det.. Jeg har faktisk ikke skrubler med at skulle aflevere drengen. Jeg ved jo ligesom godt, at han får det godt, og det er rigtig fint at komme ud blandt andre børn.. Alle dagplejere her i byen er fantastiske - så uanset hvor han ender, så har jeg det godt med det..

Jeg er mere bange for mig selv. Jeg har aldrig, aldrig været så længe væk fra arbejdsmarkedet. Ikke engang sidste gang jeg var på barsel. Denne gang blev jeg sygemeldt og har derfor gået hjemme i over et år.. Og så starter jeg, når skoleåret ER begyndt. Det kan faktisk være enormt svært at komme op i gear bare efter en sommerferie, så hvordan er det ikke efter så lang en barsel? Jeg mærkede det ikke sidst, for der startede jeg efter sommeferien og var på lige fod med alle.. Denne gang ER alle i gear, undtagen mig. Og jeg skal have logisik til at gå op med to børn.. Ja, jeg frygter det lidt. Men jeg ved jo også godt, at det bare er en overgangsperiode, og når først det kører, så bliver det jo dejligt..

Der er sket noget godt på min arbejdsplads til når, jeg kommer tilbage. Min leder har sagt op. FUCKING YES.. ok, man skal altid passe på, for man ved, hvad man har, og man ved sgu aldrig, hvad man får i stedet. Men det er ligesom ingen hemmelighed, at han og jeg aldrig har brudt os synderligt meget om hinanden. Vi havde opbygget en fælles tolerence, og han blev ligesom nødt til at acceptere mig og anerkende mig (det kunne han ikke komme uden om, når jeg nu er den mest populære lærer han har, og jeg tilmed er pisse god til mit job.. Ja,det kan godt være det lyder selvhøjtideligt, men sådan er det!).. Men jeg er ikke ked af at se ham gå.. Jeg har aldrig stolet på ham.. Så er nu enddog meget spændt på, hvad vi skal have.. Er på det punkt glad for, at ny leder først starter til november, så jeg kommer tilbage før det. Det ville være så trælst at, oveni alt det andet, skulle lære en leder at kende, som alle de andre allerede har et forhold til..
hey - og så glæder jeg mig til at få fuld løn igen ;-) Pludeselig synes en lærerløn ikke så ringe endda...