Jeg er ved at lande igen, men min seneste oplevelse svømmer stadig rundt inde i mine tanker og fremkalder henholdsvis smil på læben og røde kinder.

Min ryg – derimod – lader mig langt fra glemme min voldsomme brandert og det styrt på opgangen. Mine albuer er faktisk nu blevet helt blå-lillae. Endda på min hage er der et stort blåt mærke under udvikling!
Hvordan hulen jeg har slået mig der…ja det må Guderne vide.

Hvad så nu?
Jeg er lige vendt hjem fra en dag hos LH og min rengøringstjans.
Efter det skulle jeg hente mine billeder fra P. Nu skulle det altså bare være.

Ma, der for tiden bor hos P, ville være hjemme og planen var at jeg skulle komme op forbi, få en kop kaffe, sludre lidt også hjem og slappe af.

Ma ringer. ”Øhhh-bøhhh, kan du ikke lige ringe på dørtelefonen, så smutter jeg ned og giver dig billederne?”. Jeg fattede ikke en skid. ”Øhhh-bøhhh P og jeg sidder lige og ser en film!”
Jeg kunne høre at det åbenbart slet ikke passede at jeg kom op (faktisk havde jeg kalkuleret med at P ikke ville være hjemme) og jeg vrissede bare hvad faen meningen var med det her.
Ma talte i enstavelser og lød uden tvivl som han var under en eller anden form for pres.

HVAD ER DER GALT MED DEN MAND??? (P)

Jeg vrissede surt til Ma, at det nok var det aller mest kiksede fjolleri jeg længe havde deltaget i og gik med hurtige skridt hen mod P’s lejlighed.

Ok, så P var hjemme hvilket jo egentlig gjorde tingene meget lettere. Så kunne vi ansigt til ansigt aftale hvordan de sidste praktiske ting skulle klares og skilles som gode venner.
Ja, måske er jeg for tålmodig. Måske burde jeg for længst og efter at have blive ignoreret af ham flere gange, blive gal i skralden og hoppe med på denne barnlige farce.

Men fandme NEJ. Jeg har absolut ikke kunne finde grund til, at vi skulle ende som alle andre ”eks-kæreste-par”, så derfor har jeg været tålmodig.

Lige indtil hertil aften…

Ma kom ned med alle albums, ingen pose, ingenting til at bære dem i…og han nærmest hviskede.

WHAT???

I håb om at P kunne høre mig, nærmest frådede jeg spyttende ”Hvis missionen er at gøre mig til grin, så er den kræftedme lykkedes!”.
Ma kiggede undskyldende på mig og hviskede at P’s nye kæreste sad deroppe sammen med P.

Okay…

Nu gider jeg bare ikke mere. Han har sat mig i så led en situation, der så snildt kunne have været undgået, hvis blot han havde fået fingeren UD og SELV afleveret de forpulede billeder til mig!

Pustende har jeg båret adskillige store fotoalbums hele vejen hjem.

Hvad var ordet nu? Ahh ja: HÆNGERØV!

Det er faktisk et dejligt ord. HÆNGERØV. Man kan komme ud med en del agressioner ved at sige det MEGET højt og tydeligt og virkelig rulle på R’et.

Men hva! Han beskytter sit nye forhold og tror vel jeg vil udvikle mig til et eller andet grønt monster, som fortærer dem begge.

Han kender mig vist slet ikke så godt alligevel.


Nu har jeg så købt mig en flaske yndlings Merlot, vil tænde stearinlys, ryge alt for mange smøger og få sorteret billeder fra 4 års mand -og koneforhold.

Mr Hot-stuff har ikke kontaktet mig.

GUD jeg kunne godt falde hen i en eller anden selvmedlidenheds-navlepilleri, men jeg gider egentlig ikke. Jeg er lidt vred og irriteret men værre er det altså heller ikke.