Jeg har drømt den frygteligste drøm; jeg aborterede! Det var så virkeligt. Jeg vågnede op flere gange og måtte ligge i en forvirret tilstand, uden at vide om det var drøm eller noget der var sket i virkeligheden.

L var ligeglad. Han havde travlt med et eller andet arbejde og jeg krævede ikke engang at han skulle tage sig af det. ”Barnet” lå i wc-kummen. En gennemsigtig lille ting.
Jeg ville ikke fortælle det til nogen, men følte det var nødvendigt nu hvor jeg jo ville gå i gang med at drikke igen!
Så på mange måder var det frygteligt. Jeg havde ikke lysten til at begynde at drikke igen men følte at jeg måtte.

Da jeg vågnede og havde ligget og konkluderet at det virkelig VAR en drøm, følte jeg taknemmelighed.

L har meldt sin ankomst allerede ved middagstid. UHH! Jeg havde jo lige set snit til at strække rengøringen til i eftermiddag men her til morgen må jeg lige nå at sminke lidt. Ikke at L er hysterisk. Jeg er bare en hyggeroder. Vader rundt med en stak bøger og i stedet for at lægge bøgerne på plads, skaber jeg en masse bunker som jeg synes virker hyggelige!
Lidt et svin er jeg måske. Her en vokset store nullermænd i hjørnerne. Dem skal jeg lige dræbe.

Jeg skal DESVÆRRE i skole og kan/vil ikke droppe det.

Nu vil jeg tage en dans med støvsugeren