I morgen er det atter en dag. Datteren sover - og kl 7 eller deromkring kræver hun min almindelige morgen-opmærksomhed, med morgenmad, madpakkesmøring, børnehave-transport, hygge og søde ord.

Hvorfor sidder jeg så her - foran pc'en... atter engang?

Jeg VAR gået i seng, men jeg kunne ikke sove. I min verden er det OK ikke at kunne sove, hvis man bare har det rart og afslappet mens man ligger der i sengens lune mørke. Jeg tror, at afslappet hvile er lige så effektivt som søvn. Måske ikke for alle, men for mig er det. For mig føles det sådan.

Men... nogle gange, så er der jo en grund til at jeg ikke kan sove. Noget snurrer rundt i tankerne. Noget noget. Noget, som pludselig der i nattens stilhed vokser sig større end dagens travle proportioner tillader og så - pludselig - bliver jeg gal. Godt gammeldags gal i skralden. Jaja, jeg ved det. Om dagen er jeg så flink. Jeg er typen, som har forberedt en net lille forsvarstale før folk overhovedet har pippet noget anklagende mod mig endnu. Nåja, ikke altid. Faktisk er det kun få områder, jeg har paraderne oppe og nærmest forventer skældud. Min underbo er en af dem. Faktisk er hele den ejendom, jeg bor i, et af de områder, hvor jeg forventer skældud. Mine unger er de eneste i blokken - resten er nærmest en stillekupé. Og det ER altså svært at få 2 sunde børn til at opføre sig pænt 24 timer i døgnet i en stillekupé.

Nåmen, mor her opfører sig altså pænt. Så pænt så pænt.... om dagen. Kun disse stille nætter, hvor søvnen ikke kommer let, der bliver jeg gal. Og så bliver jeg gal for den sidste måned eller så. Heldigvis er det en stille vrede - som passer godt til stillekupéen, men den gør altså at jeg lige så godt kan stå op, sætte mig foran pc'en og lade al min galde komme ud på papir.
Klog af skade kan jeg så i morgendagens klare lys gennemlæse det for at se, om det nu også er noget jeg kan stå indefor bagefter. Det kan jeg sjældent, men det at skrive det ned, det letter. Det skaber klarhed i tankerne, så de ikke bare kører i ring.
Det sætter ord på helt følte, men halvt bevidste følelser, som svirrer rundt mellem hinanden. Hvad ER det egentlig jeg er gal over denne gang? Er det så stort som jeg blæser det op til lige nu - eller er det meget større? Tja, nogle gange er det ikke noget særligt, når først processen er til ende på papiret. Andre gange opdager jeg til min rædsel at jeg skuer på de berømte 10% af toppen af et isbjerg - fyldt af frossen galde.

Så er det to muligheder; tage fat fra en ende af - eller begrave det igen hurtigst muligt ;-)
Jeg plejer at drikke en stille øl, mens jeg overvejer mulighederne. Det er et glimrende sovemiddel for en som mig - ud over det (forstår ikke at folk bruger det FØR de skal til fest ;-)

Men de fleste gange er det ikke et isbjerg, jeg har fat i. Så er det bare hverdagens små irritationer rodet sammen, så man - jeg - ikke kan finde hoved eller hale i noget af det. Som en ormegård fuld af slanger. Man render lidt omkring, løfter halen på den ene og løfter halen på den anden. Alligevel kan man ikke helt tage sig sammen til at tage ordentlig fat og skille dem ad, så de kan iagttages hver for sig.

Tit opløses vreden af forståelse. Dit skidt og mit skidt. Hvad er der galt? Hvad har med mig selv at gøre/hvad kan jeg selv gøre noget ved - og hvad har med alle andre at gøre/det kan jeg intet gøre ved - udover at markere egne grænser, hvis det er det, det drejer sig om.

Man kan kun ændre sig selv - ikke sin omverden. Pokkers også. Det andet er så meget nemmere.

02.54 - så er det vist tid. Ind i seng igen. Vreden er væk. Denne gang ved jeg ikke hvor den forsvandt hen, så det, der skabte den kan ikke have været så vigtigt. En midlertidig tåge som skilles blot man kigger på den.