I går ringede politiet ( IGEN ) og en flink betjent sagde – bare rolig der er ikke sket noget ” alvorligt ”. Men han ville gerne tale med Claus !!

Det er utrolig så mange tanker som nåede at rulle igennem hovedet på de få sek. der gik imellem - politiet og tale med Claus. Er det mine børn, er der sket noget med min far, eller måske Claus´s mor som i øjeblikket befinder sig i England.
Da han bad om at tale med Claus viste jeg, at jeg var ” frikendt ” på den måde, at så var det ikke mine denne gang. Det lyder egoistisk, men jeg følte et øjeblik af lettelse !!

Men fritaget er jeg i bund og grund ikke. Det handlede om at den mindste var blevet taget som butikstyv sammen med 2 kammerater i den lokale købmand. De havde bla taget nogle flasker Smirnoff Ice og andet alkohol. Min første tanke var – gudsketak og lov at han var hjemme ved hans mor, og at han ikke var sammen med André. Hun har været MEGET fordømmende over for André siden det skete med kaninerne, uden at tale med os om det. Det var jo André der havde fået hendes søn i uføre, selv om han er den mindst intelligente af de 2. Uden at skulle feje for egen dør, så budte den mindste have været klog nok til at sige fra.

Tilbage til den ungesved som godt viste at han ville blive mødt af en grædende og ( mildt sagt ) lettere hysterisk mor, valgte at få hans far med under afhøringen på politigården. Faktisk skulle han have været her i weekenden, men ville gerne til net party sammen med nogle venner, så derfor var han blevet hjemme.
Imens Claus var inde på politigården kørte min sædvanlige analyserne hjerne på højtryk her hjemme ;-) Jeg har ofte haft ondt af den mellemste af drengene som ikke var stor nok til at få ansvar, og den mindste som var ” den lille ” og skulle beskyttes.
Jeg har måtte bide mig selv i tungen mange gange igennem årene, og har følt irritation over den mindste. I starten da han brugte/misbrugte, at han var jo også den mindste, og senere da han hele tiden skulle vise/bevise hvor god og stærk han var. De sidste par år har han prøvet at klovne sig igennem, så han på en eller anden måde har gjort sig bemærket. Claus´s mor siger - at det er som at se Claus da han var barn ( han var også den mindste ), Så jeg har ikke lagt mere i det, end håb om at han voksede fra det. Men det der har irriteret mig grænseløst er, at han hele tiden skal overgå andre. Han vil hele tiden være bedre, og har oplevet noget vildere og større end andre. Og så er der ikke grænser for hvad hans formåen !!

Jeg har flere gange givet udtryk for min bekymring overfor Claus vedr. hans overdrivelse, og hans ” hvide ” løgne. Jeg har tidl. haft sådan en person inde tæt inde på livet, og ved at prisen er høj pga. når andre ikke stoler på en, og støder en væk. André´s far er typen som ALTID skal/ skulle overdrive og overgå andre, og jeg var den naive som hele tiden redede trådende ud for ham igen.

Jeg ved at der har været problemer med den mindste hjemme ved hans mor, og at hun har talt om efterskole. Men det vil jo være et nederlag for hende at involvere os, da vi så kommer for tæt på ( hende ). Samtidig med at hun ” måske ” må erkende, at den afsavn det har været for hendes drenge, at hun ALTID er ude ved hendes heste, har en pris.
Jeg vil ikke fraskrive mig et ansvar, men det har været svært at involvere sig i drengens gøren og laden, når man bliver mødt af en lukket dør. Den eneste berøring vi må have er hver anden weekend. Slut !!
Så sent som i tirsdags ringede den mellemste om formiddagen, og spurte om Claus ville med til forældremøde om eftermiddagen. Han ville gerne have hans far med, men det mente hans mor ikke var nødvendig. Claus tog med !!

Jeg har fulgt lidt med i debatterne om kriminalitet, skilsmissebørn, lavere uddannede osv., og føler mig virkelig stemplet. Undersøgelser, statistikker og jeg skal komme efter dig !!
Jeg er selv som barn blevet taget som butikstyv i en alder af 10-11 år, men jeg tilhører jo også den ovenstående kategori. En undskyldning - bestemt NEJ. Mine forældre lærte mig hvad der var ret og vrang, og det at lyve og stjæle var de største syndere. Alligevel blev jeg fristet af 2 marcipanbrød en dag jeg var ude og handle for min mor. Jeg viste godt at det var forkert, og kan ikke på nogen fornuftig måde henlede skylden på mine forældre. Jeg handlede imod det jeg havde lært, og blev taget.

Claus ringede og underrettede ex konen i går aftes, samtidig med at han meddelte at drengen blev her resten af weekenden. Han er meget bange for hans mor, og sad og græd ved tanken om at skulle hjem til hende. Hun reagerede med at det sikkert var krokodilletårer og at NU kom han på efterskole !!

Efterskoler er en rigtig god ide hvor de unge modnes og lærer utrolig meget. Men jeg har også oplevet, at de kan lære knap så heldige ting, og foragts af beboerne i den pågældende by hvor skolen ligger !!
Efterskole skal også være et ønske og ikke tvang. Muligheden for at resultatet i så fald falder knap så heldig ud er der, og har det så været det værd.

Familie gyldenkrål vil gerne have mit selskab, så jeg må hellere give slip på mine tanker og være lidt social.