Tror det bliver en rigtig god dag i dag. Det er den første lørdag længe, hvor jeg er vågnet op både uden tømmermænd og uden at vide, at jeg skal på arbejde senere. Har i stedet fået en rigtig god lang nats søvn og er klar til at få noget ud af dagen. Yes jeg er positiv.
Havde jo sindssygt meget stress torsdag aften. Tonsvis af både afleveringer og lektier. Fik lavet de fleste afleveringer, men endte med at blive hjemme fra skole fredag. Havde det sådan migræne-agtigt da jeg vågnede. Måske fordi jeg havde stresset så meget. Nød virkelig meget bare at blive liggende i sengen og sove længe. Normalt får jeg altid dårlig samvittighed, når jeg ikke er i skole, men sådan var det ikke igår. Nød det bare.
Var hjemme ved mor og C. og spise om aftenen. Hyggeligt. Rigtig familieagtigt. Alle C.'s børn var der plus J.M's kæreste. Det er mærkeligt pludselig at have fået en helt ny familie. Og familie er også så meget sagt. Det er de jo ikke..ikke rigtigt i hvert fald. Men det var hyggeligt. Vi kom til at sidde og se "Scenen er din" alle sammen. Så søs og jeg tog først hjem halv ti.
Hun havde egentlig tænkt sig at tage i byen, men endte med at blive hjemme og holde søstre-hygge sammen med mig. Vi slæbte madrasser ind på mit værelse og lå så og så "You've got mail" indtil vi faldt i søvn.
En veninde havde ellers prøvet hele dagen at lokke mig med i byen. Nogle fra gym skulle spille derinde...Ville på en måde gerne have været med, men er nu stolt af, at jeg for en gangs skyld sagde fra. Er så dårlig til at sige nej, og er altid så bange for at gå glip af noget.

Der kommer snart til at ske store ændringer i mit liv. Af både den ene og anden slags. Bare ved at tænke på det nu, kan jeg mærke det i min mave. Glæder mig samtidig med at jeg stresser over det og er nervøs.
For det første bliver jeg jo færdig på gym. Min sikre bund bliver med ét revet væk under mig.
For det andet er vores hus blevet solgt. Skal allerede flytte til den 1. juni. Der er jo virkelig ikke lang tid til. Men ja, det er jo så endnu en kæmpe forandring i mit liv...
Ej, det går jo nok alt sammen. Da jeg var lille hadede jeg forandringer. Bare mine forældre flyttede en lille smule rundt i stuen kunne jeg få det helt dårligt.
Det er jeg heldigvis kommet over. Er blevet mere hård og kynisk med alderen. Har indset, at alting ændrer sig, og at der ikke er noget man kan regne med. Sådan er det bare, og det må man acceptere.
Nå nu er det ved at være en time siden jeg spiste morgenmad så vil skynde mig at smutte i løbetøjet og løbe en tur i det vidunderlige forårsvejr. Det bliver så årets første løbetur :)
Ses